
Stedet skal \"uddanne\" patienter med de kroniske sygdomme KOL (rygerlunger) Type2 Diabetes og hjerte-karsygdomme til at få mest muligt ud af deres liv og egne ressourcer trods sygdommen.
Finansieringen af Patientakademiet kommer fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets sundhedscenterpulje med i alt fire millioner kroner til forsøg med sundhedscenter i årene 2005-2008.
Projektleder er Lis Hamburger, Næstved Kommune. Hun er oprindeligt cand. polit., og har, inden hun kom til Næstved Kommune, arbejdet med folkesundhed på nationalt, amtsligt og kommunalt niveau.
Borgmester Henning Jensen (S) siger, at akedemiet er det første vigtige frem mod et stort sundhedscenter i Næstved, hvor kommunen i nært samarbejde med byens praktiserende læger, sygehuset og borgerne kan danne et kraftcenter, som skal skabe sunder rammer, så raske borgere forbliver raske længere og syge borgere får bedst mulige forhold.
- Vi skal ikke gå hverken patientforeninger er andre etablerede sundhedstiltag i bedene, men vi skal understøtte det, der foregår i forvejen og gerne samarbejde så tæt som muligt med dem alle, siger Lis Hamburger, som glæder sig meget til at være med til at gennemføre planerne for fremtiden, siger Henning Jensen.
- Patientakademiet er en vigtig del for de mange, som lever med en kronisk sygdom. Men alle funktionerne i et kommende Sundhedscenter vil være vigtige - også som center for viden, hvor alle kan trække på hinandens ekspertiser.
Ikke alle funktioner i et kommende Sundhedscenter skal nødvendigvis ligge inden for de samme mure - navnet er mere udtryk for en organisatorisk ramme. Men nogle funktioner vil helt naturligt været samlet under samme tag, hvor man vil kunne gennemføre direkte borgerrettede tilbud i forbindelse med for eksempel forebyggelse og fremme af sundheden, genoptræning, justering af hjælpemidler og meget andet.
Samarbejdet mellem Falck og kommunen om Patientakademiet er delt op, så kommunen tager sig af etablering af lokaliteter og den nødvendige informationsteknologi, mens Falck tager sig af fysioterapi og diætist.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.