Når civile supplerer systemet

Af Jens Jonatan Steen og Karl Kjær Bang, tænketanken Cevea

Det danske civilsamfund bliver ofte opfattet som en historisk reference til andelsbevægelsen, brugsforeningen og forsamlingshuset - der var det centrale omdrejningspunkt i fortidens lokalsamfund.

Eller som noget, der bliver taget som en selvfølge i form af de idrætsforeninger, sociale væresteder og øvrige foreninger, der altid har og altid vil være til stede i danske samfund. Men det er desværre langtfra tilfældet.

De senere år har vi oplevet en stigende skævvridning i balancen mellem stat, marked og civilsamfund, hvor særligt markedet har opnået en mere dominerende position.

Derfor handler styrkelsen af civilsamfundet ikke om nostalgi, men derimod om udvikling og fremtidssikring af det danske samfund. Potentialet er nemlig, at civilsamfundet kan supplere statens systemtænkning og skabe et alternativ til markedets egennytte.

Fire frivillige potentialer
Det betyder ikke, at politikere skal udnytte eller fremtvinge det frivillige potentiale. Ligesom politikerne heller ikke må betragte de frivillige som en erstatning for de professionelle i den offentlige sektor eller som en undskyldning for at skære ned på velfærden.

Den frivillige indsats er udelukkende et supplement, som i sagens natur beror på den enkeltes frie vilje. Det frivillige potentiale består således i, at de frivillige:

1) tager udgangspunkt i et eget engagement og ansvar,

2) har en personlig indsigt og berøring med konkrete problemer,

3) har frihed til at tænke ud over kassetænkningen og formulere fleksible løsninger

4) besidder evnen til at møde folk i øjenhøjde.

Der findes utallige eksempler på den innovative tilgang, som udgør et vigtigt supplement - ikke en erstatning - for den offentlige velfærd.

Et godt eksempel er værestedet 'Fisken' på Vesterbro i København, der formår at indfange de unge indvandrerdrenge, som ellers ville hænge på gadehjørnerne med risiko for at ende midt i den verserende bandekrig. Det er unge, som det offentlige ikke har haft tilbud til.

Succesen i 'Fisken' skyldes, at brugerne mødes i øjenhøjde uden standardløsninger og formelle krav. Her bruger man tiden på nye initiativer, som kan få endnu flere væk fra den kriminelle løbebane, som f.eks. den nystiftede fritidsjobformidling, som har sikret mange unge et fritidsjob og fast holdepunkt.

Et andet eksempel kunne være 'Kafé Kolind' på Djursland, som i modsætning til succesraten for de kommunale jobcentre formår at sende selv matchgruppe 4 og 5 i arbejde. Her kommer 80 procent i beskæftigelse.

Den enkelte bruger mødes af et differentieret og nuanceret tilbud, hvor man f.eks. henter syvsoverne i bus hjemme hos dem selv - hvis de selv kan lokkes til at deltage den pågældende dag. Hvis de ikke gør, får de lov til at blive hjemme. Tanken er, at det selvfølgelig er sjovere at indgå i fællesskabet i Kaféen end at være alene derhjemme.

Vi er allerede langt bagude
I disse tilbud fra den frivillige sektor, som findes i uendeligt mange afskygninger overalt i Danmark, bliver borgerne mødt på egne præmisser med et engagement, som ingen smarte managementprincipper i den offentlige sektor kan matche.

Denne pointe understreges i en større undersøgelse med 3.871 respondenter, som Cevea har fået lavet af analyseinstituttet Interresearch.

Her angiver 58 procent af danskerne, at de frivillige kan tilbyde en 'menneske til menneske'-relation, som professionelle ikke kan, og yderligere 46 procent erklærer, at de frivillige kan løse nogle velfærdsopgaver bedre end det offentlige og det private. Samlet set svarer 70 procent af danskerne, at de frivillige med fordel kunne varetage flere sociale opgaver

Det frivillige potentiale spiller også ifølge den britiske innovator og professor Geoff Mulgan en afgørende rolle i fornyelsen af den offentlige sektor. Professoren fra London School of Economics har tidligere foreslået, at man skulle afsætte mindst 1 procent af de offentlige budgetter i kommuner, regioner og stat til investeringer i offentlig nytænkning.

Det handler ifølge Mulgan om, at politikerne skal blive bedre til at lytte til borgerne og realisere de ideer, der skyder op nedefra i samfundet.

Fremtidens innovation i den offentlige sektor vil derfor ikke komme inde fra systemet selv, hvor politikere og særligt embedsmænd er kendetegnet af en udpræget risikoaversion, hvor nulfejlskultur og modvilje over for nye tiltag dominerer.

Politikerne har et stort ansvar for at fremme den frivillige sektor og sikre bedre rammer omkring det frivillige arbejde i Danmark.

Og vi er allerede langt bagude.

I lande som England, Sverige og Norge har de allerede indført ambitiøse nationale handlingsplaner og langsigtede frivillighedspolitikker - ligesom Barack Obama med sit 'Office for Social Innovation' har flyttet civilsamfundet direkte ind i det Hvide Hus.

Nedsættelsen af de mange nye kommunalbestyrelser bør være en oplagt mulighed for politikerne for at kickstarte realiseringen af det frivillige potentiale frem mod 2011, som EU har udnævnt til 'Året for frivillighed'.

Det frivillige potentiale er derude - det venter blot på de politikere, der har indsigten, modet og viljen til at satse på det.


Kronikken har tidligere været bragt i dagbladet Politiken.