
Af Knud Abildtrup, knud@dknyt.dk
KØBENHAVN: Det kom ikke til afstemning på generalforsamlingen i aftes, for Muhammed Aslam trak sig selv som kandidat, siger formand for Kreds 3 i København, Michael Johnsen, til dknyt.
Et flertal i bestyrelsen ønskede tidligere på måneden ikke, at Muhammed Aslam, der sidder i Borgerrepræsentationen, skal repræsentere partiet - efter anklager mod Aslam om magtmisbrug som beboerformand i Mjølnerparken.
Bestyrelsen havde mistet tilliden til Muhammed Aslam, som selv siger,at beslutningen fra S-bestyrelsen skyldes en negativ kampagne.
Omkring 50 socialdemokrater deltog i generalforsamlingen.
I forvejen er Ikram Sarwar, Henrik Appel Esbensen, Mathilde Illum Aastrøm og Jesper Trolle Rohde stillet op i kredsen. De to førstnævnte sidder i dag i Borgerrepræsentationen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.