
RANDERS: Farverige træklodser som dekoration i træer og mudderkøkkener af gamle paller har fundet plads i Kristrup Vuggestue.
Møbelcirklen, et initiativ under kommunens arbejdsmarkedsafdeling, har nemlig indgået et spændende samarbejde med Kristrup Vuggestue, der går ud på at fremme genbrug og bæredygtighed ved at genanvende brugte materialer fra Randers Kommune.
Møbelcirklen er en organisation, der arbejder med at indsamle og genanvende møbler, som ikke længere bliver brugt i Randers Kommune.
De sørger for at reparere og opfriske møblerne, så de kan få nyt liv på andre institutioner i kommunen. Møblerne bliver solgt til en overkommelig pris internt i Møbelcirklen, hvilket forlænger deres levetid og bidrager til en mere bæredygtig praksis i kommunen.
Vil tænke ud af boksen
Vuggestuens leder, Anne Vintersbølle Jakobsen, er begejstret over muligheden for at arbejde sammen med Møbelcirklen og fremme genbrug og upcycling-værdierne.
- Børnene i Kristrup Vuggestue arbejder ofte med traditionelle materialer, når der er kreative, fantasifulde og udviklende aktiviteter på skemaet. Det vil vi gerne ændre på, så vi samler så småt vores egne materialer og øver os i at tænke ud af boksen, siger Anne Vintersbølle Jakobsen.
En af de spændende leverancer, som Kristrup Vuggestue har modtaget fra Møbelcirklen, er som nævnt mudderkøkkener, der er lavet af gamle paller.
Mudderkøkkenerne er blevet et populært indslag på vuggestuens legeplads og er et eksempel på, hvordan genbrugsmaterialer kan omdannes til sjove og lærerige legeaktiviteter for børnene.
hss
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.