dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Vejdirektoratet opsætter støjskærme langs E45 i Aalborg, der bliver mellem fem og ni meter høje og delvist beplantet. (Arkivfoto.)
Vejdirektoratet

Motorvej i Aalborg: Støjskærme får vokseværk

Støjskærmene bliver flere steder et par meter højere end planlagt, og dermed kan flere naboer se frem til mere støjreduktion end forventet.
13. AUG 2023 7.15

AALBORG: Vejdirektoratet har meldt ud om opførelsen af støjskærme langs Nordjyske Motorvej i Aalborg, der forventes at stå færdige i løbet af 2024. For at imødekomme støjproblemerne for naboer til motorvejen vil nogle af støjskærmene blive højere end først planlagt.

- E45 i Aalborg er et af de områder, hvor naboerne er meget støjplagede af trafikken. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har kunnet lave nogle justeringer i projektet, så det er muligt at opsætte endnu højere støjskærme flere steder på strækningen, siger Mette Aakær Møller, projektleder i Vejdirektoratet.

De nye støjskærme vil variere i højde mellem fem og ni meter, som er en stigning fra den oprindelige plan om tre til syv meter. Formålet med støjskærmene er at mindske støjgenerne for de mange beboere nær Nordjyske Motorvej, hvor støjen ofte overstiger fastsatte grænseværdier.

Grøn og naturlig beklædning

Støjskærmene vil have en grøn beplantning mod motorvejen, mens de mod nabosiden vil være fuldt beplantet for en mere naturlig integration i omgivelserne. Der vil også være transparent glas i toppen af skærmene på udvalgte steder, hvor beboelser ligger lavere end motorvejen.

DAV NORDIC og Munck Havne & Anlæg vil være entreprenør og underentreprenør på projektet, mens rådgivningsfirmaet ISC Rådgivende Ingeniører står for detaljerede planer.

Arbejdet forventes at gå i gang efter sommeren med fjernelse af eksisterende træer og støjskærme. Projektet er en del af "Infrastrukturplanen 2035," der afsætter midler til bekæmpelse af trafikstøj og omfatter en pulje på 3 milliarder kroner fra 2022 til 2035.

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/motorvej-i-aalborg-stoejskaerme-faar-voksevaerk

GDPR