dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Herrehåndbold i arenaen. Billedet er fra før, arenaen overgik fra Jyske Bank-sponsorater til lokale sponsorater og skiftede navn til Sparekassen Thy Arena Mors.
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Morsø får grønt lys til at flytte 11 mio. kr. fra selskab til fond

Det er helt lovligt at overdrage en fordring fra et aktieselskab til en fond, så længe kommunen sikrer sig, at fonden varetager lovlige kommunale formål.
30. MAR 2020 9.00

MORSØ: Ankestyrelsen nikker ja til, at Morsø Kommune må overdrage en gammel fordring på 11.400.000 kr. fra et aktieselskab, som ejer Sparekassen Thy Arena Mors, til en fond, som er hovedaktionær i selskabet.

Morsø har fordringen, fordi kommunen i 2007 støttede arenaens opførelse ved at give selskabet et rente- og afdragsfrit lån, og overdragelsen skal nu ske, fordi kommunen vil spæde penge til, at arenaen kan gennemgå en række forbedringer og blive vedligeholdt.

Kommunen støtter allerede arenaen ved at leje de forskellige faciliteter til skoler og fritidstilbud og er faktisk arenaens største indtægtskilde. Men i forbedringsarbejdet har aktieselskabet brug for supplerende låntagning.

Skal fremgå af vedtægter
Derfor vil kommunen som en gave til fonden overdrage fordringen, som kommunen har på selskabet. Gaven skulle så tillægges fondens grundkapital i form af aktier, hvilket vil betyde, at kommunen hjælper fonden til at frigøre penge, der så kan postes i vedligehold.

Og det må kommunen altså gerne ifølge kommunalfuldmagten. For fonden betyder det dog, at den udelukkende må varetage lovlige kommunale opgaver, fordi Morsø Kommunes støtte ikke kan øremærkes, når den lægges til fondens grundkapital.

Derfor er forudsætningen for Ankestyrelsens godkendelse af overdragelsen også, at det står i fondens vedtægter, at formålsbestemmelserne ikke kan ændres uden kommunens godkendelse - ellers vil overdragelsen ikke længere være lovlig.

 

Læs hele afgørelsen her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/morsoe-faar-groent-lys-til-at-flytte-11-mio-kr-fra-selskab-til-fond

GDPR