
MORSØ: Torben Gregersen tiltræder i stillingen som direktør for Børn og Kultur i Morsø Kommune pr. 1. marts 2019 med stor ledelseserfaring i det kommunale, oplyser kommunen. Han er 42 år og lokalforankret: Ikke kun fordi han er bosat i Hurup i Thy, men også fordi han siden 2002 har været ansat i en række lokale kommuner, Thisted, Vesthimmerland og nu Morsø.
Han startede sin karriere inden for det kommunale i 2002 som leder af Ådalen, et børne- og ungdomshus i Thisted Kommune, som behandler omsorgssvigtede børn og unge. Senest - og siden 2012 - har han været afdelingschef for asylafdelingen i børne- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Vesthimmerlands Kommune. Han havde det overordnede personale-, drift- og økonomiansvar for op til cirka 250 ansatte og en økonomi på cirka 273 mio. kr., oplyser kommunen.
I en kort periode har han også i Vesthimmerland været konstitueret børne- og ungechef - fra marts 2017 til september 2017. Fra 2010 til 2012 var han afdelingsleder ved Børnecenter Vestervig i Thisted Kommune, og inden da var han sektionsleder for Børne- og Familierådgivningen i samme kommune. Her havde han ansvaret for og den daglige ledelse af de pædagogiske leverandør tilbud, som er samlet i Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter, der består af flere afdelinger.
- Torben kommer med gode anbefalinger fra sine tidligere arbejdsgivere, som bekræfter Torbens karakteristik af sig selv. Vi kunne ligeledes mærke til samtalerne, at han var meget tydelig i sin kommunikation og havde en plan for, hvordan han ville lykkedes. Han udviste samtidig en stor forståelse for og ambition om, at vi skaber de bedste løsninger ved at have borgeren i centrum og tænke på tværs i fagligheder, siger kommunaldirektør Rikke Würtz om ansættelsen.
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.