Antallet af personer, der modtager ADHD-medicin, er steget med 20 procent fra 2024 til 2025. Det skriver Politiken på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
I løbet af de første 11 måneder af 2025 indløste omkring 157.000 borgere en recept på ADHD-medicin. I 2024 var tallet 133.000.
Ifølge avisen har væksten de seneste år været størst blandt voksne.
Det vækker bekymring blandt fagfolk og myndigheder, fordi det vidner om et samfund, hvor mange med ADHD og andre former for neurodivergens som for eksempel autisme kan have svært ved at fungere uden medicin.
Brug for ensartet kvalitet
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at medicin kan være en vigtig del af behandlingen for nogle, men at ikke alle har gavn af den.
- Der er brug for at forbedre tilbuddene til det stigende antal danskere med ADHD, og Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at se på, hvordan man på tværs af landet får en mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning, siger hun til Politiken.
Hun siger videre, at hun vil drøfte styrelsens oplæg med partierne bag tiårsplanen for psykiatrien.
Flere får diagnosen
En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viste i begyndelsen af januar, at antallet af personer, der mindst én gang om året har købt ADHD-medicin, blev mere end fordoblet fra 2020 til 2024.
Her lød det fra Jesper Andreasen, der forsker i psykofarmaka ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet, at sundhedsvæsenet er blevet bedre til at stille diagnosen.
- Medicinen fikser ikke ens problemer, men den gør en i stand til at øve sig i de ting, der kan være svære i hverdagen. Det kan være at huske sin søvn og planlægge sit liv, så man ikke bliver for stresset, sagde han til Ritzau.
Ifølge ADHD-foreningen vurderes det, at mellem en og tre procent af voksne i Danmark har diagnosen ADHD. For børn ligger tallet på to-tre procent.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
