dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister vil se på sociale udbudsregler

Efter hård kritik af regler om annoncering af sociale tilbud, vil erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) nu undersøge, om reglerne bør lempes
23. NOV 2011 16.39

Af Sine Riis Lund og Tora Alder Schulz,
sine@kommunen.dk, tora@kommunen.dk

Uetisk og umenneskeliggørende. Det er blandt de seneste tids reaktioner, efter avisen Kommunen har beskrevet, hvordan kommuner er forpligtet til at lave offentlige annoncer, når de skal finde en række sociale tilbud til udsatte borgere.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) vil nu undersøge, om man bør lempe reglerne.

- Jeg vil bede mine embedsmænd indlede en dialog med Social- og Integrationsministeriet med henblik på at undersøge, om reglerne bør lempes, når det handler om placering af børn og unge på det sociale område. Samtidig er det relevant at kigge på, om der er andre steder på det sociale område, hvor annonceringsreglerne bør lempes, skriver Ole Sohn på den politiske debatportal, AGORA.

Vanvid
Dermed tager han hånd om den kritik, der har lydt fra blandt andre Socialpædagogernes Landsforbund og KL. Senest har formanden for LOS på samme debatforum direkte opfordret ministeren til at se på reglerne.

- Forhåbentlig ser vi snart en ansvarlig minister tage initiativ til at stoppe dette umenneskeliggørende vanvid, siger Geert Jørgensen.

Ole Sohn understreger, at formålet med annonceringsreglerne som udgangspunkt både er god og fornuftig. De skal sikre, at der skabes konkurrence om offentlige opgaver, så offentlige myndigheder får en opgave løst bedst og billigst.

- Men når det handler om mennesker, kan der være behov for en mere pragmatisk tilgang. Det har naturligvis aldrig været meningen, at en borger skal kunne læse om sin egen diagnose i en annonce, siger Ole Sohn.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/minister-vil-se-paa-sociale-udbudsregler

GDPR