Minister vil lægge forældres tilfredshed med folkeskoler frem

De kommende år vil alle forældre til børn i folkeskolen blive spurgt, hvad de mener om trivsel, det faglige niveau og flere andre ting på skolen. Og regeringen mener, at de svar skal lægges frem, så alle kan læse resultatet. Det skriver Berlingske.

Det bliver et led i en ledelsesreform, som innovationsminister Sophie Løhde (V) vil præsentere næste år.

Her skal borgernes tilfredshed med den offentlige service måles på tværs af den offentlige sektor. Herefter skal resultaterne lægges frem. Regeringens mål er angiveligt, at borgere skal opnå et mere oplyst grundlag til frit at vælge.

- Hvad hjælper det, at man undgår at levere røde tal på bundlinjen, hvis borgerne i øvrigt er hamrende utilfredse med den service, man leverer, spørger Sophie Løhde retorisk i Berlingske.

Den første del af den offentlige sektor, der skal måles og vejes, bliver folkeskoler, SFO'erne, dagtilbud, genoptræning og behandling af misbrug.

Dermed udvides den mængde af information om eksempelvis folkeskoler, som forældre kan finde i dag.

I dag kan forældre se skolernes karaktergennemsnit og resultaterne ved de nationale test ved at slå op på internettet.

Skepsis
Blandt skolelederne modtager man de nye test med afdæmpet skepsis, fortæller formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal.

- Det har vi det fint med. Det giver noget administrativt bøvl og fjerner fokus fra vores opgaver som ledere med at gøre børnene så dygtige som muligt, men det må vi leve med, siger han til Berlingske.

- Men jeg er ikke sikker på, at denne innovative tanke fra Sophie Løhde vil gøre skolen bedre. Det tror jeg ikke på.

Regeringen håber, at skolerne vil bruge resultaterne til at konkurrere med hinanden om at opnå den højeste tilfredshed. Men Claus Hjortdal mener, at målingerne vil flytte fokus det forkerte sted hen.

- Målingerne vil øge skoleledernes arbejde med at gøre skolen bedre for forældrene men ikke nødvendigvis for børnene. Derfor rammer det ved siden af skiven, og det er den forkerte vej at gå, siger han til Berlingske.

'Lidt intetsigende'
Regeringens planer møder modstand fra Danmarks Lærerforening, der foruden 52.000 lærere også repræsenterer over 3800 skoleledere.

- Det er et dumt signal at sende. Jeg tror ikke, at det får den store betydning. Men signalet er forkert, og samtidig bliver skolen pålagt endnu en bureaukratisk opgave, siger formand Anders Bondo Christensen.

Lærernes formand tvivler på, at 'forældre vil vælge skole efter nogle lidt intetsigende målinger, som dette vil være et udtryk for'. Samtidig mener Anders Bondo Christensen, at målingerne vil gøre skoleledernes arbejde mere besværligt, end det allerede er i forvejen.

- Det er helt galt, og alle ved det. Skolelederne skulle kunne bruge meget mere af deres tid i lærernes undervisning og være sparring for lærerne.

- Men det kan skolelederne ikke med alle de tiltag, der bliver lagt ned over dem, både af Folketinget og kommunerne. Derfor er skoleledernes situation presset til skade for både lærerne og elevernes undervisning, siger Anders Bondo Christensen.

Foreningen Skole og Forældre, der er landsorganisation for skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, mener, at målinger ikke bør være det eneste redskab, når forældre skal vælge skole.

Man skal også tale med nogle, der har lokalkendskab til skolen.

- Vi mener ikke, at forældre grundlæggende skal vælge skole ud fra ranglister. På den anden side mener vi, det er fint, at de får noget information. Så vi står lidt i midten, siger formand Rasmus Edelberg.

Ritzau

Ritzau