
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forsvarer regeringens beslutning om at fordele store summer til både rige og fattige kommuner for at støtte de svageste elever i folkeskolen. I alt vil folkeskolen blive tildelt en halv mia. kr. årligt fra 2028, og pengene skal hjælpe de 10 pct. af eleverne, der kæmper mest fagligt. Det skriver DR.
Kritikken går på, at fordelingen vil gavne kommuner som Gentofte, hvor kun 1, 9 procent af eleverne ikke bestod deres afgangseksamen, mens hver tredje elev på Lolland har samme problem. Skoleledere på Lolland mener, at der burde gives flere midler til de mest udfordrede kommuner. Tesfaye anerkender udfordringerne, men understreger, at midlerne skal gøre gavn for hele folkeskolen, uanset hvor eleverne bor.
Han fremhæver, at ministeriet er opmærksomt på kommunens behov og under sidste års finanslovsforhandlinger tildelte Lolland Kommune 22 ekstra mio. kr. Den nye skolereform, der træder i kraft fra dette skoleår, sigter mod et generelt kvalitetsløft i skolerne. I 2024 tildeles folkeskolen 30 mio. kr., som vil stige til 500 mio. kr. årligt fra 2028.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.