KØGE: Venstre i Køge satte torsdag aften navn på sin borgmesterkandidat til KV17. Det bliver formand for teknik- og miljøudvalget, Mette Jorsø, som nu i første omgang overtager posten som gruppeformand. På et opstillingsmøde fik hun 57 stemmer mod 28 stemmer til den anden kandidat, skoleudvalgsformand Helle Poulsen, skriver Dagbladet Køge.
- Jeg er helt overvældet, fordi det var så stærkt et resultat, der kom ud af det. Det var det, jeg håbede på, så den ikke ville ligge en-to stemmer fra hinanden. Så det er et stort mandat, jeg går ud med her i aften, sagde Mette Jorsø til avisen efter afstemningen.
På posten som gruppeformand og fremtidig borgmesterkandidat afløser Mette Jorsø Venstres spidskandidat fra KV13, Palle Svendsen, som i sidste måned meddelte at han ville trække sig og ikke genopstille i 2017. Oprindeligt meldte tre kandidater sig til at tage over, men social- og sundhedsudvalgsformand Jeppe Lindberg ombestemte sig og anbefalede i stedet Helle Poulsen.
Men Venstres medlemmer ville det anderledes, og det ville Jeppe Lindberg for den sags skyld også. Han sprang tirsdag til Liberal Alliance.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.