dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil være blandt talerne, når Kvinfo markerer Kvindernes Internationale kampdag 8. marts i København. (Arkivfoto).
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Mette F. går på talerstolen ved fejring af kvindekampdag

Når Kvinfo markerer kvindekampdag i dag 8. marts, kigges der både tilbage på sejre og opgaver, der stadig skal arbejdes med.
8. MAR 2024 7.20

Når kvindernes internationale kampdag fredag skal markeres, så bliver det med bl.a. statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen. I forbindelse med kampdagen står Kvinfo bag et arrangement i Vega i København.

Og her vil der både blive kigget tilbage på de fremskridt, der er sket, og hvad der fremover kan gøres bedre, fortæller videnscentrets direktør, Henriette Laursen.

- Formålet er at fejre ligestilling, de sejre der er vundet, og pege på nogle af de opgaver, vi fortsat skal arbejde med, siger hun.

Kampdagen afholdes hvert år den 8. marts. Tanken om en international kampdag for kvinder opstod i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.

Hos Kvinfo siger direktøren, at det skal være en festlig aften.

- Vi har lige mindet hinanden om - især på en meget trist baggrund - at det var på 8. marts, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde, at han ville arbejde for en samtykkelovgivning.

- Så på den måde kan man begynde et langt arbejde ved at holde en fest, siger Henriette Laursen.

Hun henviser til, da Pape ved et Kvinfo-arrangement 8. marts 2019 fra talerstolen meddelte, at hans parti - De Konservative - var klar til at indføre en ny voldtægtsbestemmelse, der byggede på samtykke.

I december 2020 vedtog Folketinget en ny samtykkelov. Søren Pape Poulsen døde i lørdags, efter at han dagen forinden var blevet ramt af en hjerneblødning.

Ved fredagens arrangement er det ikke kun statsministeren, der deltager fra regeringen. Det gælder også ligestillingsminister Marie Bjerre (V), kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det er vi rigtig glade for. For det viser, at de har en opmærksomhed på ligestilling, siger Kvinfo-direktør Henriette Laursen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/mette-f-gaar-paa-talerstolen-ved-fejring-af-kvindekampdag

GDPR