Mere dannende og undersøgende undervisning i Aabenraa
Foto: Aabenraa Kommune

Mere dannende og undersøgende undervisning i Aabenraa

A. P. Møller Fonden donerer 9,4 mio. kr. til folkeskolen i Aabenraa Kommune. Digitaliseringsstrategien bliver omdrejningspunkt.
29. NOV 2019 9.00

AABENRAA: A. P. Møller-fonden giver 9,4 mio. kr. til Aabenraa Kommunes initiativ 'Universitetsskolen - Dannende undervisning og læring i et fagdidaktisk perspektiv'.

Initiativet understøtter kommunens ønsker om at give børnene en mere dannende, undersøgende og eksperimenterende tilgang til deres undervisning og fremtid, oplyser kommunen.

Det er især kommunens digitaliseringsstrategi 'IT og digitalisering i folkeskolen', der vil blive omdrejningspunktet for at skabe en innovativ undervisning.

Sammen med UC SYD's læreruddannelse og forskningsafdeling vil kommunen give både lærere, vejledere og skoleledere et kompetenceløft og sikre, at læreruddannelsen kommer endnu tættere på skolens virkelighed.

For at indsatsen skal lykkes, kræver det, at lærere, vejledere og skoleledere sikres en kompetenceudvikling, der netop kan fremme en undersøgende og eksperimenterende undervisning, som er væsentlig i elevernes dannelses- og læringsprocesser.

Denne tilgang til fag og undervisning gælder også uddannelsen af nye lærere, som efter endt uddannelse skal undervise i folkeskolen. Derfor er UC SYD medansøger på projektet.

Udviklingsarbejdet gennemføres fra januar 2020 til juni 2024 og foregår inden for rammerne af projektet Universitetsskolen, som Aabenraa Kommune har været med til at opbygge siden 2016, og som bygger på et tæt samarbejde med forskere, læreruddannede og lærerstuderende.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt