"Mellemformer, som tilgodeser elevers støttebehov inden for rammerne af almenskolen, giver et godt udbytte til mange elever med særlige behov", skriver Vive i en ny rapport.
Vive har i 2021-2023 undersøgt, hvordan 20 skoler i fem kommuner arbejder med mellemformer for elever med særlige behov, hvad eleverne får ud af støtten, og hvad investeringsbehovet er. I rapporten er der undersøgt to mellemformer:
1. Holdbaseret mellemform, hvor man noget af tiden har undervisning i almenklasse og nogle timer på særlige hold.
2. Klassebaseret mellemform, hvor man i undervisningen i almenklassen har ekstra støttemuligheder.
Mellemformerne skal ses som et alternativ til specialskoler, hvor skolen skaber kapacitet og kompetencer til at kunne undervise en mere sammensat elevgruppe. Formålet er at tilgodese elevernes støttebehov, fastholde elevernes tilknytning til almenmiljøet og undgå segregering.
Relevant i høj eller meget høj grad
88 % af skolelederne og 94 % af lærerne og pædagogerne svarer, at de holdbaserede mellemformer i høj eller meget høj grad er et relevant tilbud i forhold til de særlige behov elevgruppen har.
100 % af skolelederne og 69 % af lærerne og pædagogerne svarer tilsvarende for de klassebaserede mellemformer.
Også eleverne selv ser gennemgående positivt på mellemformerne og beskriver det at gå i en mellemform som hjælpsomt i forhold til deres udfordringer. Særligt elever med ADHD-lignende udfordringer, autismespektrumforstyrrelser og særlig sårbarhed oplever stor glæde ved de holdbaserede mellemformer, hvor de kan få et afbræk samt hjælp til deres undervisning i rolige rammer.
"Dermed peger resultaterne på, at holdbaserede mellemformer kan være en produktiv ramme i forhold til at arbejde med nogle af de udfordringer, der er associeret med de hyppigst forekommende psykiatriske diagnoser blandt elever i skolen i dag", står der i rapporten.
Afhænger af økonomistyring
Visitation af skoleelever til specialtilbud har i en årrække været i markant vækst, og hver plads i et specialtilbud er op til omkring 10 gange dyrere end almenskolepladser for kommunen. Ifølge Vives undersøgelse koster 7-10 elever i mellemform det samme som 1-2 i specialskole.
Derudover kan støtte i en mellemform ofte organiseres hurtigere end de langstrakte visitationsprocesser til specialskoletilbud, hvor der kan gå lang tid, fra man konstaterer et støttebehov, til en elev faktisk bliver flyttet til tilbuddet.
En væsentlig faktor, i forhold til om skoler kan etablere mellemformer, afhænger af økonomistyringen i kommuen. Nogle af de deltagende ledere svarer, at det har været afgørende, at ressourcerne til specialpædagogisk bistand har ligget i skolens eget budget.
På trods af at Vive ikke vurderer, at mellemformerne er urealistiske dyre indsatser, siger to ud af tre skoleledere, at der ikke er tilstrækkelige midler i skolens budget til at kunne tilbyde støtte i en mellemform til alle de elever, der har behov for det.
Kompetencer er en knap ressource
En af de årsager, der er med til at afholde skoler fra at tilpasse læringsmiljøet til elever med særlige behov, er manglen på specialpædagogiske kompetencer. I undersøgelsen svarer 66 % af lærerne, at de ikke har de nødvendige kompetencer. Derudover oplever knap halvdelen af lærerne og pædagogerne i mellemformerne ikke at have tilstrækkelige muligheder for
sparring, hvorfor de oplever at komme til kort.
Selvom mellemformerne har vist sig at være en succes i Vives undersøgelse, er der dog stadig nogle forbehold.
- Mellemformer kan absolut noget i forhold til elever med moderate støttebehov, men rammerne bliver udfordrede, hvis eleverne har omfattende behov for støtte i hverdagen, eller hvis man mangler specialpædagogiske kompetencer på skolen. Det er derfor vigtigt at pege på, at mellemformer ikke kan ordne alt, og at der helt sikkert fortsat vil være et behov for visitation til specialskoler og specialklasser for nogle elever, påpeger Thyge Tegtmejer, seniorforsker ved Vive.
Rapporten og dens hovedresultater kan findes på Vives hjemmeside.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
