Ligebehandlingsnævnet:
Medhold til fyret lærer med handicap udløser godtgørelse

En fyret lærer har af Ligebehandlingsnævnet fået medhold i sin klage over fyringen, fordi kommunen som arbejdsgiver ikke havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse i forbindelse med hendes kroniske sygdom. Kommunen skal betale en godtgørelse på 535.000 kr., svarende til tolv måneders løn, plus renter fra oktober 2020, fremgår det af nævnets afgørelse.

Læreren fik i 2019 konstateret en sygdom med kronisk tilbagevendende betændelse i bindevævet. Hun blev sygemeldt oktober 2019 og afskediget 31. marts 2020. Hendes klage over fyringen var begrundet i forskelsbehandling på grund af handicap. 

Forud for diagnosen, mellem 2016 og 2019, havde læreren haft nedsat tid og forholdsmæssigt flere undervisningstimer, hvor hun ikke havde eneansvar for undervisningen, bl.a. pga. stress. I en lægeerklæring fra 2020 vurderes det, at det ikke er usædvanligt, og at symptomerne fra den særlige bindevævssygdom ofte kobles til stress, depression og kronisk smerte-syndrom, fordi den er mindre kendt af behandlere.

Kommunens ageren

Af opfølgningssamtaler med læreren fremgik det bl.a., at skolen ville bakke op om evt. nedsat tid på minimum 80 pct. ansættelse, og efter senere forhandling 60 pct. I en lægeerklæring var vurderingen derimod en langsom opstart på max 20 pct, og at det ikke var muligt at udtale sig om varigheden af sygemeldingen.

I en tredje sygeopfølgningsamtale fremgår det af referatet, at læreren påtænkes afskediget "med baggrund i driftsmæssige udfordringer pga. af længden af sygefraværet". Kommunen annullerede efterfølgende afskedigelsen og lavede i stedet en plan for lærerens tilbagevenden til jobbet med en optrapning af timer fra 20 pct. til påtænkt fuld tid juni 2020.

Da planen ikke blev fulgt, skrev kommunen i februar en mail til læreren og pointerede, at den gerne ville have hende tilbage i jobbet. Læreren blev efterfølgende endeligt afskediget den 31. marts 2020. I afskedigelsen fremgår det, at kommunen fortsat gerne vil gøre brug af lærerens kompetencer, og gerne udarbejder en tilbagevendingsplan.

Fik ikke afprøvet arbejdsevne

I sin klage over fyringen til Ligebehandlingsnævnet oktober 2020 gør læreren gældende, at hun er blevet forskelsbehandlet pga. sit handicap, og at hun var blevet afskåret fra at afprøve sin arbejdsevne, da kommunen ikke ville tilbyde passende tilpasningsforanstaltninger, såsom at hun ikke skulle være alene om undervisningen.

Det afviste kommunen med begrundelsen, at der med to lærere til stede ikke ville være tale om en reel opstart, og med krav om at hun skulle starte op i tysktimer, hvor hun havde eneansvaret for klassen. Desuden blev planen lavet uden at involvere læreren. I bemærkninger til nævnet afviste læreren, at hun ikke havde været interesseret i en dialog om opstartplanen, og at hun havde foreslået et telefonmøde, som kommunen afviste. Efter afskedigelsen af læreren blev en ny lærer ansat på 60 pct. tid med lærerens fag.

Ligebehandlingsnævnets konklusion er, at kommunen ikke har godtgjort, at læreren ikke var disponibel til at varetage de væsentligste funktioner som lærer. At den ikke undersøgte eller afprøvede, om klager kunne varetage sin stilling i undervisningstimer, hvor hun ville fungere som støttelærer og desuden heller ikke har godtgjort, at tiltag ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde, skriver nævnet. Med andre ord, at kommunen ikke har bevist, at det ikke var muligt at beholde læreren ved en tilpasning af arbejdsforholdene.