HOLBÆK: Medlem af kommunalbestyrelsen i Holbæk Rasmus Brandstrup Larsen (V) og lokalmediet Nordvestnyt har fået flere anonyme henvendelser fra kommunale medarbejdere, der ikke føler sig hørt i organisationen. Det handler både om dårligt arbejdsmiljø og påstande om, at politikerne ikke altid får fyldestgørende information i de sager, der skal behandles, skriver sn.dk.
De medarbejdere, Nordvestnyt har fået henvendelser fra, er blandt andet beskæftiget eller er tidligere ansatte i den afdeling, der tager sig af det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde samt flere afdelinger på skoleområdet.
Rasmus Brandstrup Larsen har i et facebook-opslag rejst spørgsmålet om, hvordan det bør gribes an, når medarbejdere henvender sig anonymt om problematiske forhold. Kommunaldirektør Rasmus Søren Bjerregaard forholder sig i en skriftlig kommentar til sn.dk ikke til det spørgsmål, men skriver, at "den kritik, der bliver tegnet, er da bekymrende, og den tager jeg selvfølgelig alvorligt". Han henviser ansatte, der mangler lydhørhed, til samarbejdssystemet mellem ledelse og tillidsrepræsentanter.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.