dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Med forsinkelse er aflivning af alle mink nu tilladt

KORT NYT
21. DEC 2020 13.15

Lovforslaget, som forbyder hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021, er nu blevet vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af partierne i rød blok. Vedtagelsen sikrer den lovhjemmel, som regeringen ellers har manglet siden 4. november, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Det nødvendige lovgrundlag er sikret samme dag, som kommissoriet for den såkaldte granskningskommission, der skal kulegrave regeringens håndtering af minksagen, er kommet på plads. Her vil fokus være på den politiske håndtering, som tager udgangspunkt i pressemødet 4. november.

Lovforslaget er vedtaget af regeringen og dens støttepartier. De Radikale, SF og Enhedslisten stemmer for, selv om de har udtrykt kritik af regeringens ageren i sagen. Sagen har kostet Mogens Jensen (S) jobbet som fødevareminister. Blandt andet efter pres fra støttepartierne.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/med-forsinkelse-er-aflivning-af-alle-mink-nu-tilladt

GDPR