dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Masseafslag på fodpleje

Det har ført til massiv kritik, at Slagelse giver masseafslag på støtte til ældres fodterapi. Andre kommuner bør gøre det samme, siger afdelingschef
22. MAJ 2012 15.03

SLAGELSE: Det vakte landsdækkende opmærksomhed, da 103-årige Magdalene Vilhelmine Andersen i april fik tilsendt et brev fra Slagelse Kommune med afslag på sin ansøgning om økonomisk støtte til at få plejet fødderne af en fodterapeut. Ansøgningen var ni år gammel og i mellemtiden havde den ældre kvinde fået amputeret sit ene ben på grund af koldbrand.

Kvinden havde i de ni år modtaget økonomisk støtte. Alligevel gav kommunen nu afslag, 'fordi dine fødder ud fra de foreliggende oplysninger ikke har et særligt pleje- eller behandlingsbehov,' som det fremgår af et brev til Magdalene Vilhelmine Andersen, der blot er en af de i alt 1.200 ældre i Slagelse, der i øjeblikket er ved at få genbehandlet deres ansøgning om støtte til fodterapeut, selv om de tidligere har fået tilsagn.

Jurist hos Ældresagen Margrethe Kähler har set nærmere på nogle af de konkrete afslag og mener, man er sprunget over, hvor gærdet er lavest ved at lave den slags masseafslag. Også John Klausen, juridisk lektor ved Aalborg Universitet, undrer sig over, hvordan Slagelse kan basere sine afslag på gamle ansøgninger, når der en gang har været givet tilsagn.

Afdelingschef for borgerservice i Slagelse Helle Guldager afviser, at kommunen ikke skulle have truffet lovlige afgørelser baseret på konkrete og individuelle vurderinger. Men mener, kommunen derimod vil kunne klandres for ikke at have lavet en årlig opfølgning på en løbende ydelse, og om de bliver udbetalt på et korrekt grundlag.

Hun mener, at den praksis, som har været gældende i Slagelse, er ganske almindelig i mange andre kommuner.

krn

Læs hele historien i Kommunen

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/masseafslag-paa-fodpleje

GDPR