ISHØJ: Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken efter lidt over tre år, oplyser museet. Marie Nipper skal fremover være medejer og administrerende direktør i Creator Projects, som arbejder med strategi- og udviklingsarbejde inden for kunst og kultur.
Der er endnu ikke fundet en ny direktør til Arken. Stillingen vil blive slået op i slutningen af oktober, lyder det. Marie Nipper fortsætter som Arkens direktør indtil årsskiftet.
Før Marie Nipper blev direktør på Arken, var hun direktør på kunstcenteret Copenhagen Contemporary i København. Hun har også tidligere været overinspektør på Aros i Aarhus og kunstnerisk direktør på galleriet Tate Liverpool i England. Da hun blev direktør på Arken, overtog hun efter Christian Gether, som stod i spidsen for museet i 25 år.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.