SØNDERBORG: Søren Thomsen fra Augustenborg skal i retten for at have krænket flere ansatte i Sønderborg Kommune med opslag i hans facebookgruppe "Sønderborg jobcenters behandling af borgerne". Han mener ikke, at han har gjort noget ulovligt, men nu skal han altså i retten for 14 tilfælde af krænkelser, skriver DR.
Søren Thomsen er sygemeldt, og siden 2019 har han i facebookgruppen lavet opslag, hvor han beskriver, hvordan han mener, at han er blevet uretfærdigt behandlet af ansatte i kommunen. Han mener derudover, at de har trukket ham ulovligt i ydelser. Det er i opslagene i facebookgruppen, hvor han hænger kommunalt ansatte ud med navne.
Han har både kontaktet kommunens chefer, borgmesteren, Ankestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet, men ingen mener dog, at kommunen har gjort noget ulovligt.
Kommunalt ansatte ønskede ham død på Facebook
I januar 2020 valgte Søren Thomsen at gå i sultestrejke, da han følte sig afvist af Syd- & Sønderjyllands Politi og domstolene. Det fik en kommunalt ansat til tasterne på Facebook: "Lad ham dø af sult, så er det overstået." Dette opslag likede en anden ansat hos Jobcenter Sønderborg, mens Søren Thomsen havde klagesager kørende mod Jobcenter Sønderborg og Sønderborg Kommune. Det skriver JydskeVestkysten.
Eftersom de ansatte havde ytret sig som privatperson, var opslaget tilladt og derfor var der ingen konsekvenser for de ansatte. Kommunen fulgte Justitsministeriets vejledning fra 2016 om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvor der står at de ansatte ikke kan mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af private ytringer.
I Søren Thomsens facebookgruppe, der i skrivende stund har over 700 medlemmer, lægger flere udover Søren Thomsen opslag op om kommunalt ansatte, stadig med deres navne. Der er blandt andet også lavet opslag om ansatte fra Aabenraa.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.