dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Minister melder ud:
Lystbådejerne i Aarhus kan blive boende

KORT NYT
10. MAR 2025 12.58

AARHUS: Over 100 beboere i Aarhus, der bor på deres lystbåde året rundt, har længe været usikre på deres fremtid. Kommunen har tidligere fastslået, at bådene skulle leve op til de samme regler som huse, hvilket betød, at beboerne skulle flytte. Men nu fastslår social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), at en regelændring ikke er nødvendig, og at det allerede i dag er muligt at bo på sin båd, hvis kommunen vurderer, at forholdene er i orden. Det skriver TV 2 Østjylland

Ministeren skriver blandt andet i sit svar til mediet, at: ”Det skal være muligt at kunne bo på den måde, som man har lyst til - også på en lystbåd." og "Jeg er opmærksom på, at kommunerne kan have svært ved at vurdere, hvad hensynene til sikkerhed og sundhed i byggeloven betyder, når det kommer til lystbåde. Det vil jeg bede ministeriet om at gå i dialog med kommunerne om.” 

Udmeldingen er modtaget positivt af rådmand for Teknik og Miljø Nicolaj Bang (K), der vil samarbejde med ministeriet om en løsning, så retstilstanden er ens for folk, der bor på deres både i alle kommuner i hele landet. 

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lystbaadejerne-i-aarhus-kan-blive-boende

GDPR