dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lyngby-Taarbæk overvejer nu kovending i vejsag

I stedet for at privatisere villaveje en bloc - som kommunen blev forhindret i af et folketingsflertal - undersøger forvaltningen nu konsekvenserne ved at gå den anden vej og gøre de private veje offentlige
20. APR 2011 6.22

LYNGBY-TAARBÆK: Mens kommunen igennem de seneste par år har forsøgt at gøre 24 kilometer af det kommunale vejnet privat, så overvejes det nu at gå den modsatte vej. Og simpelthen gøre de nuværende private veje offentlige, skriver Det Grønne Område.

Muligheden er opstået efter, at Folketinget i efteråret 2010 vedtog en lynlov, som skal forhindre kommuner i at privatisere veje uden at en række krav er opfyldt.

- Vi kigger på to ting i vejsagen i øjeblikket. Enten kan vi gennemføre det, som ligger, og så vil det tage fire år, før vi kan privatisere. Men vi venter i øjeblikket på en vejledning fra ministeriet, for selvom loven er vedtaget, så er der ikke sendt information ud endnu. Vi kan også opklassificere alt til offentlige veje. Det vil gøre borgerne lige. Vi skal regne ud, hvad det vil koste, og det vil give en masse praktiske udfordringer. Men det glade budskab er - såfremt det kan lade sig gøre - at alle vil få en ens behandling, siger udvalgsformand Paul Knudsen (V).

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lyngby-taarbaek-overvejer-nu-kovending-i-vejsag

GDPR