ALLERØD / RUDERSDAL: Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ser positivt på Allerød og Rudersdals tanker om at etablere et fælles jobcenter, skriver Lokalavisen.
I et brev til de to borgmestre skriver de to ministre, at de er 'indstillede på at forsøge at tilvejebringe den fornødne hjemmel til, at Allerød og Rudersdal Kommuner som et tidsafgrænset forsøg kan samarbejde om beskæftigelsesopgaverne.'
De gør opmærksom på, at lovgivningen om forpligtende kommunale samarbejder ikke indeholder de juridiske muligheder for at etablere samarbejdet, og at beskæftigelseslovgivningen heller ikke indeholder den fornødne hjemmel til, at de to kommuner kan samarbejde i ét jobcenter efter regler, der svarer til reglerne om forpligtende kommunale samarbejder.
Alligevel vil Bertel Haarder og Inger Støjberg altså arbejde for, at samarbejdet kan gennemføres som et tidsafgrænset forsøg.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.