Lovgivning spænder ben for, at Gældsstyrelsens it-system kan inddrive gæld på flere forskellige måder fra samme skyldner. Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen, som Jyllands-Posten har set.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) erkender, at der mangler værktøjer til at inddrive gælden.
- Det er en kæmpe udfordring, og det er noget, der skal arbejdes på og forbedres, siger han til Jyllands-Posten.
Gældsstyrelsen inddriver danskernes gæld til det offentlige. Det kan for eksempel være manglende licens, bøder eller manglende betaling for en plads i en daginstitution. Problemet er, at man ifølge selskabet bag it-systemet - Netcompany - ikke kan inddrive gæld på flere måder uden omfattende manuel sagsbehandling.
Det kalder man også at bruge flere inddrivelsesskridt. Inddrivelsesskridt er for eksempel lønindeholdelse, udlæg eller modregning i overskydende skat.
Skatteministeriet oplyser i notatet, at det betyder, at man i praksis ikke bruger flere inddrivelsesskridt.
Lovgivning kan forsimples
Det nuværende it-system har aflyst systemet EFI, som blev skrottet i 2015, da det viste sig, at det inddrev tilgodehavender i strid med loven.
Jeppe Bruus siger til Jyllands-Posten, at han ser det som en mulig løsning at forsimple lovgivningen, så den passer til it-systemet.
Gældsstyrelsen har stået for at inddrive danskernes gæld til det offentlige, siden det gamle Skat blev splittet op i forskellige styrelser. Men Skat havde også en lang række problemer med at inddrive gæld.
Gælden fordoblet på ti år
Ifølge Rigsrevisionen blev der i 2021 inddrevet 3,7 milliarder kroner gennem det nuværende it-system. Men danskernes samlede gæld steg sidste år med næsten 10 milliarder kroner ifølge Jyllands-Posten.
Ifølge Jyllands-Posten er danskernes gæld til det offentlige er mere end fordoblet på 10 år.
Det er, selv om et politisk flertal eftergav gæld for over fem milliarder kroner i 2017, og at politikerne tog igen fat i spørgsmålet om gæld i år. Her besluttede man at halvere renten på gæld til det offentlige.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
