Stærke, lokale virksomheder har brug for stærke kommuner, hvis de skal lykkes med at tiltrække ansatte - og omvendt kan prominente, lokale virksomheder være med til at skabe og styrke kommunens identitet. Både kommune og virksomhed kan derfor nyde godt af hinanden, lyder det i en analyse fra Landdistrikternes Fællesråd.
Analysen kommer med en række anbefalinger til, hvordan landdistriktskommuner og virksomheder fremover kan samarbejde i en fælles kamp for at tiltrække medarbejdere og nye borgere.
I analysen medvirker ni udvalgte virksomheder, som alle har et stærkt brand, som rækker ud over kommunegrænsen. Virksomhederne er Thise Mejeri, Fårup Sommerland, Lyngsoe Systems, Dragsbæk, Kvadrat, SOLAR, Rynkeby, Stauning Whisky og Lalandia Rødby.
- Fælles for de ni virksomheder er, at de har skabt sig et stærkt brand, som er med til at løfte deres kommune. De er interessante, fordi de alle ligger i en af landets yderkommuner og er meget bevidste om, hvilke fordele og ulemper det giver. De erfaringer har vi holdt op mod deres kommuners syn på branding. Desuden har vi spurgt virksomhedernes nyeste medarbejdere om, hvorfor de søgte job der. Analysens anbefalinger har udspring i dét krydsfelt, forklarer Claus Quiding og Anne Hasselholm fra Hass Q & CO., som har været med til at udarbejde analysen.
Nemt at tiltrække medarbejdere – men svære at flytte
En af rapportens konklusioner er, at et godt omdømme er afgørende for at skaffe de dygtigste medarbejdere til virksomheder i yderområderne. Men det er svært at få dem til at flytte til lokalområdet. Mange bliver boende i de store byer og pendler.
En anbefaling på den korte bane er at fokusere på de potentielle medarbejdere, der er flytbare, fx lokale unge, som har været i en storby for at læse og nu gerne vil ’hjem’ med ægtefælle og mindre børn - tættere på familie og venner.
- Mange virksomheder er tilfredse med at kunne tiltrække pendlere, men ønsket om bosætning er et godt eksempel på et langsigtet, fælles mål for virksomhederne og kommunerne. Hvis det skal være dejligt at bo på landet, skal der være levende lokalsamfund – og det koster, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd og uddyber:
- Kommunerne har brug for en stabil økonomi under skoler og daginstitutioner, og det er bosætning med til at sikre, samtidig har virksomhederne brug for at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og virksomhederne ikke tænker ’dem og os’, men ser potentialet i at arbejde tæt sammen om branding,
Fælles udbytte
En vellykket, fælles brandingindsats kræver, at kommunerne og virksomhederne som udgangspunkt kan se perspektivet ved at arbejde sammen. Eller som Vejen Kommune udtrykker det: De lokale virksomheder med at godt omdømme er med til at give Vejen Kommune en identitet.
Stort set alle landets kommuner arbejder med branding, og derfor er der stor ’konkurrence’ om at blive kendt og husket som en kommune med et klart og positivt image. Derfor er det vigtigt, at branding af et område sker i et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder og øvrige vigtige interessenter i lokalområdet. Opbakning og ejerskab handler om et langt og sejt træk med involvering.
- Det er positivt, at vi nu får sat øget fokus på, hvad kommuner og virksomheder i land- og yderområderne kan gøre for sammen at udvikle deres lokalområde. Der er jo ingen tvivl om, at en veludført brandingindsats kan udvikle et helt område - se bare på Cold Hawaii i Thy og forvandlingen af Horsens. Vi har også utallige eksempler på, hvor vigtig en stærk virksomhed er for et lokalområde, som fx Danfoss på Als, LEGO i Billund og Novo Nordisk i Kalundborg, siger Steffen Damsgaard.
Projektet er en del af det eksisterende arbejde i Erhvervsstyrelsens Landdistriktspulje, der har til formål at frembringe og udbrede ny viden om, hvordan man realiserer og bibeholder et alsidigt arbejdsmarked og erhvervsliv i de danske landdistrikter.
esl
Læs hele analysen her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.