dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løntilskud - symptombehandlende eller jobskabende?

LO har foreslået at udvide løntilskudsordningen, så den omfatter faglærte. Men blandt de politikere, der debatterer på Agora, får forslaget kritik
6. JUN 2012 9.20

Ungdomsarbejdsløsheden er et af de mest presserende problemer, vi står overfor. Det er de debatterende politikere på Agora enige om, uanset på hvilken side af midten de befinder sig.

Det er ikke længere kun nyuddannede akademikere, der må indstille sig på at vente i en lang kø af ledige. Ungdomsarbejdsløsheden rammer i ligeså høj grad de faglærte og ufaglærte unge. I 57 af landets 98 kommuner er arbejdsløsheden blandt de 25-29-årige over 10 pct.

Et af de redskaber, der har været flittigt brugt, er løntilskudsordningen. Ifølge Danmarks statistik var der i 2011 17.270 dagpengeberettigede i løntilskud og for gruppen af kontanthjælpsmodtagere var det 4311. Men de politikere, der skriver på Agora, mener at løntilskud er en helt forkert strategi.

Symptombehandling
Arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA) forklarer, hvorfor løntilskud i hans øjne er problematisk:

- Det er symptombehandling på nogle underliggende problemer i vores samfund: at arbejdskraften er for dyr, og at man derfor er nødt til at ty til løntilskud for at kunne ansætte folk. Man bør få rettet op på de incitamentsproblemer, som eksisterer, og som gør det svært for virksomhederne at få ny arbejdskraft ind.

Morten Dahlin, formand for Venstres Ungdom er heller ikke begejstret for løntilskudsordningen. Han mener også, at der kunne skaffes flere reelle arbejdspladeser, hvis erhvervslivet fik bedre vilkår:

- Hvert eneste år pålægger det offentlige virksomhederne administrationsomkostninger for 60 mia. kr., det er over 20.000 arbejdspladser, der går til spilde. Hvis de havde 60 milliarder mere i budgettet, havde virksomhederne også råd til at ansatte flere folk - både akademikere og faglærte, skriver han på Agora.

Ok for akademikere, ikke for faglærte
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted også tager afstand fra LOs forslag, men mener, at ordningen giver større mening for akademikere:

- Der var et formål med videnpilotordningen til akademikere. For der var mange arbejdsgivere, der ikke rigtig havde forståelse for, hvad de skulle bruge en akademiker til. Men når det gælder en almindelig faglært, der skulle virksomhederne gerne vide på forhånd, hvad de kan bruge en faglært til. Så den ordning, som LO har foreslået, er at bruge statens penge til at give virksomhederne tilskud til en medarbejder, som de siger de mangler. Jeg ser den fare, at der ikke er nogen virksomheder, der vil ansætte nogen, uden at de får et løntilskud med.

Deltag i debatten her

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loentilskud-symptombehandlende-eller-jobskabende

GDPR