KOMMENTAR: Hvor er rimeligheden i, at de mange med styr på sagerne skulle se på, at kun kommuner, der har forsømt vedligeholdelsen gennem mange år, fik andel i
Kvalitetsfondens 25 milliarder, spørger Lars Løkke
FOLKETINGET: Der har været stor interesse om den særlige pulje på 100 mio. kr. til skoletoiletter, der er en del af årets finanslovsaftale.
Heldigvis har man på langt de fleste skoler ordnede forhold, men der er bestemt også dårlige eksempler, hvor det ser herrens ud. Det skal der gøres noget ved, og det er først og fremmest et kommunalt ansvar.
Derfor har jeg aftalt med kommunerne, at de øger deres investeringer i borgernære institutioner – bl.a. daginstitutioner og skoler – fra et historisk niveau på fem milliarder om året, til seks milliarder i 2009 og syv milliarder i 2010 og fremefter. Det er et markant løft. Og inden for det bør det være muligt at få styr på 'toilet-sagen'.
Kommunerne har selv valgt denne løsning, hvor de 'selv står på mål' for den lokale toiletstandard. Alternativet havde været en stærk statslig styring med øremærkede penge. Men hvad ville der så blive af det kommunale selvstyre? Og hvor er rimeligheden i, at de mange med styr på sagerne skulle se på, at kun kommuner, der har forsømt vedligeholdelsen gennem mange år, fik andel i pengene fra Kvalitetsfondens 25 milliarder?
Det er kommunens ansvar at prioritere det vigtigste før det næstvigtigste. På samme måde som det er elevernes ansvar at behandle de fysiske rammer med omhu og omtanke.
Puljen på de 100 millioner skal derfor ikke løse problemet. Det skal investeringsløftet fra fem, til seks, til syv milliarder. De 100 millioner er en ekstra sikkerhedsventil. Den kan åbnes for de ganske få kommuner, der reelt ikke har en mulighed for selv at løse opgaven ved fornuftige omprioriteringer.
Mon ikke de fleste borgmestre vil sige: 'Vi har styr på tingene – ellers får vi det!' Alternativet vil da være lidt af en falliterklæring.
Venstres næstformand og finansminister Lars Løkke Rasmussen
Heldigvis har man på langt de fleste skoler ordnede forhold, men der er bestemt også dårlige eksempler, hvor det ser herrens ud. Det skal der gøres noget ved, og det er først og fremmest et kommunalt ansvar.
Derfor har jeg aftalt med kommunerne, at de øger deres investeringer i borgernære institutioner – bl.a. daginstitutioner og skoler – fra et historisk niveau på fem milliarder om året, til seks milliarder i 2009 og syv milliarder i 2010 og fremefter. Det er et markant løft. Og inden for det bør det være muligt at få styr på 'toilet-sagen'.
Kommunerne har selv valgt denne løsning, hvor de 'selv står på mål' for den lokale toiletstandard. Alternativet havde været en stærk statslig styring med øremærkede penge. Men hvad ville der så blive af det kommunale selvstyre? Og hvor er rimeligheden i, at de mange med styr på sagerne skulle se på, at kun kommuner, der har forsømt vedligeholdelsen gennem mange år, fik andel i pengene fra Kvalitetsfondens 25 milliarder?
Det er kommunens ansvar at prioritere det vigtigste før det næstvigtigste. På samme måde som det er elevernes ansvar at behandle de fysiske rammer med omhu og omtanke.
Puljen på de 100 millioner skal derfor ikke løse problemet. Det skal investeringsløftet fra fem, til seks, til syv milliarder. De 100 millioner er en ekstra sikkerhedsventil. Den kan åbnes for de ganske få kommuner, der reelt ikke har en mulighed for selv at løse opgaven ved fornuftige omprioriteringer.
Mon ikke de fleste borgmestre vil sige: 'Vi har styr på tingene – ellers får vi det!' Alternativet vil da være lidt af en falliterklæring.
Venstres næstformand og finansminister Lars Løkke Rasmussen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
