Leg med Lego lader til at hjælpe skolebørn

At sætte klodser sammen kan også hjælpe børn med at lægge tal sammen, antyder ny forskning.

I et nyt videnskabeligt studie blev leg med Lego gjort til en del af skoleskemaet for 409 seks- og syvårige skolebørn fra skoler i Surrey og Portsmouth i England.

I seks uger skulle børnene løse små byggeopgaver som en del af matematikundervisningen i 30 minutter to gange om ugen. Her skulle børnene blandt andet bygge trapper, hvor hvert trin var én klods højere end det forrige, eller konstruere strukturer, der matchede bestemte beskrivelser.

Nogle gange handlede det om at genskabe en figur ud fra et billede. Andre gange fik børnene en mundtlig instruktion og skulle selv regne konstruktionen ud.

Rumlig forståelse

Opgaverne stammer fra det såkaldte Space-program – Spatial Cognition to Enhance Mathematical Learning – som er udviklet af forskere fra Surrey Universitet til at styrke børns rumlige forståelse. Det vil sige evnen til at tænke i former, størrelser og placeringer i rummet.

Derudover deltog en kontrolgruppe på 103 børn, som fulgte almindelig undervisning uden Lego.

Efter forsøget havde Lego-børnene bedre rumlig forståelse og havde forbedret sig mere i matematik end børnene i kontrolgruppen.

Forsker: Vigtigt skridt

Studiet er godt, fordi det er praktisk og bringer forskningen ud i klasselokalet, mener Dora Kampis, der ikke har været involveret i studiet, men på Københavns Universitet forsker i kognitiv udvikling i den tidlige barndom.

- Tidligere forskning har vist, at der er en forbindelse mellem rumlige evner og matematiske evner. Så nej, den del af studiet er ikke en stor opdagelse, siger hun efter at have læst studiet for Videnskab.dk.

- Men det er stadig et vigtigt skridt, fordi man tester resultaterne i virkelige undervisningssituationer, og hvordan det kan gøre en faktisk virkning i børns liv.

Dora Kampis roser, at det er lærere, og ikke forskere, der har varetaget Lego-undervisningen. Hun understreger dog også, at man skal tage resultaterne med et gran salt.

- Studiet varer kun under to måneder. Hvad sker der et år senere? Holder effekten?, siger hun.

Bør på skoleskemaet

Spørgsmålet er så: Bør vi gøre Lego til en del af det danske skoleskema?

Ifølge Dora Kampis er svaret et forsigtigt ja. Af flere årsager.

For eksempel er der mange børn, der kæmper med matematik og føler, at de bare ikke er gode til det. Vi ved også, at børn med stærke rumlige evner oftere vælger en karriere inden for de såkaldte Stem-fag. Det vil sige videnskab, teknologi, ingeniørfag og matematik.

Dora Kampis tilføjer, at både køn og social baggrund spiller ind på, hvem der ender i Stem-fag. Det gør det til et vigtigt område i forhold til lighed og muligheder.

- Så hvorfor ikke give det et skud i klasselokalerne? Det er sjovt, simpelt og let at implementere. I værste fald har børnene det sjovt. I bedste fald kan det påvirke deres livsbane, siger hun.

- Det kræver selvfølgelig mere forskning i, hvordan effekten holder over tid, og om det derfor er værd at investere tid i, hvis det tager tid fra andre aktiviteter. Men det er et tilgængeligt og realistisk initiativ med klare muligheder.

Videnskab.dk