- Dialogbaseret aftalesystem fungerer fint, men nogle af de decentrale ledere er ikke uddannet godt nok, lyder det fra udvalgsformand Jakob Holm (SF)
'Et kæmpe flop' lyder det fra byrådsmedlem Søren Clemmensen (K). Han er erklæret modstander af Faaborg-Midtfyn-modellen, hvor de decentrale ledere i kommunen har stor indflydelse, selvstændighed og ansvar. Også kaldet 'Dialogbaseret aftalestyring'.
Men en af fortalerne, der kender den slanke organisations-struktur tilbage fra den daværende Faaborg Kommune, udvalgsformand Jakob Holm (SF), vakler ikke: Han går fortsat ind for modellen.
Også efter den aktuelle sag her i sommer, hvor en stressramt børnehave - Hættegården - stod med forældre, der trak børnene ud, fem sygemeldte ansatte, og en leder, der selv var gået ned med flaget.
Efteruddannelse et must
- Den situation ville efter min opfattelse ikke være forløbet anderledes under den gamle model - som jeg plejer at kalde den gammeldags model, vurderer Holm.
- Institutionen fik support fra fagsekretariatatet siden det tidlige forår, og i udvalget var vi underrettet om, at der blev støttet i flere institutioner - bl.a. den aktuelle.
- Det sker jo, at folk mister overblikket, ligesom vi fornylig havde en landmand på egnen, der - i øvrigt uden for sammenligning - pludselig stod med 500 døde grise.
For udvalgsformanden er det svageste punkt i Faaborg-Midtfyns-modellen ledernes efteruddannelse, der måske ikke i alle tilfælde er foregået hurtigt nok og godt nok. Og netop efteruddannelse er det, han peger på som et must, når han anbefaler modellen over for andre kommuner. Men for ham at se er det vejen at gå.
Frigjorte ressourcer
- Vi har i de to et halvt år, der er gået, også haft en anden situation, hvor en leder var på vej til at kaste håndklædet i ringen. Her satte vi to ledere fra naboinstitutioner ind med hjælp på hver sin ugedag i en periode. Situationen blev rettet op, og lederen er der stadig.
- Det er selvfølgelig ikke problemløst med en høj grad af ansvar til institutionernes ledere, men i det store og hele er de enkelte problemer det hele værd: Gevinsten er de mange frigjorte ressourcer, som lederne tidligere brugte på at tilfredsstille en stor administration, men som der reelt ikke var brug for.
Før var der langt mere ens institutioner. Men for Holm at se er en oplagt gevinst en helt ny mangfoldighed, hvor skoler og institutioner udvikler sig i den retning, de ønsker i deres lokalområde.
Ikke delt efter partier, men kommuner
Ifølge ham er synet på organisationsmodellen delt fifty-fifty i kommunalbestyrelsen - hvor skillelinien ikke følger partigrupperne, men nærmere, hvilke af de gamle kommuner, man kommer fra:
- Os fra Faaborg og Ryslinge går mest ind for modellen, mens dem fra Ringe, Årslev og Broby er mere skeptiske.
Modellen, som mange mere kender som Skanderborg-modellen, evalueres her i efteråret af konsulentfirmaet Capacent.
- Der er flere steder i landet, hvor man før strukturreformen havde erfaringer med modellen - bl.a. Christiansfeld og Egebjerg Kommuner. Men interessen er der fortsat - bl.a. er Albertslund også på vej.
I Faaborg-Midtfyn er en justering på vej. Personligt ønsker Jakob Holm, at aftalerne med de enkelte institutioner - 115 i alt - fremover bør træffes med det politiske udvalg frem for med direktionen som nu.
I has eget udvalg - Børne- og Undervisningsudvalget - har de omkring halvdelen af aftalerne. Og Jakob Holm ønsker først og fremmest justeringer af hensyn til signalværdien.
Men en af fortalerne, der kender den slanke organisations-struktur tilbage fra den daværende Faaborg Kommune, udvalgsformand Jakob Holm (SF), vakler ikke: Han går fortsat ind for modellen.
Også efter den aktuelle sag her i sommer, hvor en stressramt børnehave - Hættegården - stod med forældre, der trak børnene ud, fem sygemeldte ansatte, og en leder, der selv var gået ned med flaget.
Efteruddannelse et must
- Institutionen fik support fra fagsekretariatatet siden det tidlige forår, og i udvalget var vi underrettet om, at der blev støttet i flere institutioner - bl.a. den aktuelle.
- Det sker jo, at folk mister overblikket, ligesom vi fornylig havde en landmand på egnen, der - i øvrigt uden for sammenligning - pludselig stod med 500 døde grise.
For udvalgsformanden er det svageste punkt i Faaborg-Midtfyns-modellen ledernes efteruddannelse, der måske ikke i alle tilfælde er foregået hurtigt nok og godt nok. Og netop efteruddannelse er det, han peger på som et must, når han anbefaler modellen over for andre kommuner. Men for ham at se er det vejen at gå.
Frigjorte ressourcer
- Vi har i de to et halvt år, der er gået, også haft en anden situation, hvor en leder var på vej til at kaste håndklædet i ringen. Her satte vi to ledere fra naboinstitutioner ind med hjælp på hver sin ugedag i en periode. Situationen blev rettet op, og lederen er der stadig.
- Det er selvfølgelig ikke problemløst med en høj grad af ansvar til institutionernes ledere, men i det store og hele er de enkelte problemer det hele værd: Gevinsten er de mange frigjorte ressourcer, som lederne tidligere brugte på at tilfredsstille en stor administration, men som der reelt ikke var brug for.
Før var der langt mere ens institutioner. Men for Holm at se er en oplagt gevinst en helt ny mangfoldighed, hvor skoler og institutioner udvikler sig i den retning, de ønsker i deres lokalområde.
Ikke delt efter partier, men kommuner
Ifølge ham er synet på organisationsmodellen delt fifty-fifty i kommunalbestyrelsen - hvor skillelinien ikke følger partigrupperne, men nærmere, hvilke af de gamle kommuner, man kommer fra:
- Os fra Faaborg og Ryslinge går mest ind for modellen, mens dem fra Ringe, Årslev og Broby er mere skeptiske.
Modellen, som mange mere kender som Skanderborg-modellen, evalueres her i efteråret af konsulentfirmaet Capacent.
- Der er flere steder i landet, hvor man før strukturreformen havde erfaringer med modellen - bl.a. Christiansfeld og Egebjerg Kommuner. Men interessen er der fortsat - bl.a. er Albertslund også på vej.
I Faaborg-Midtfyn er en justering på vej. Personligt ønsker Jakob Holm, at aftalerne med de enkelte institutioner - 115 i alt - fremover bør træffes med det politiske udvalg frem for med direktionen som nu.
I has eget udvalg - Børne- og Undervisningsudvalget - har de omkring halvdelen af aftalerne. Og Jakob Holm ønsker først og fremmest justeringer af hensyn til signalværdien.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
