
Ud af de 354 indstillede ledere fra 78 kommuner er feltet nu snævret ind til ni ledere, der står i finalen som nominerede til Den Kommunale Lederpris 2011, oplyser COK.
Navnede på de ni nominerede er netop blevet offentliggjort på KLs´s Ledertræf i Kolding.
De ni ledere står frem til den 10. november som nominerede, og den 10. nov. bliver tre vindere i hver sin kategori kåret ved en event. Vinderne modtager hver kr. 50.000 som personlig en anerkendelse af deres lederskab.
Årets tema er ledelsesbedriften med fokus på, hvordan lederen har været med til at finde nye løsninger og håndteret udfordringer som stram økonomi, knappe personaleressourcer og stigende krav fra borgere, brugere og staten.
De nominerede er:
Kategorien bedste kommunale topchef
• Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Albertslund Kommune
• Direktør Hosea Dutschke, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
• Børn- og ungedirektør Hanne Dollerup, Kalundborg Kommune
Prisen er sponseret af KMD
Kategorien bedste kommunale fagchef/afdelingsleder
• Inge Meta Holm Nielsen, afdelingsleder for Jobcenter Vejle
• Peter Rosgaard, Furesø Kommune, Centerchef for Borgerservice og Kultur
• Jørgen Niemann, Randers Kommune, sektionsleder for Affald, Varme, Natur og Miljø
Prisen er sponseret af Grontmij
Kategorien bedste kommunale institutionsleder
• Birgitte Sonsby, skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense Kommune
• Rasmus Christensen, leder af fritids- og ungdomsklubben, Club 222, Gladsaxe Kommune
• Helle Thorsen, Køge Kommune, leder af Lyngtoften, et botilbud for voksne
Prisen er sponseret af BDO Kommunernes Revision
Bag Den Kommunale Lederpris er et konsortium bestående af IDA, DJØF, TL, HK Kommunal, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, SL, DSR, FOA, Skolelederne, de kommunale chefforeninger - og COK, der er initiativtager til prisen.
COKs Advisory Board udgør dommerpanelet, der til november udpeger årets tre vindere.
Den Kommunale Lederpris skal skabe synlighed om god kommunal ledelse og præsentere alle de kommunale ledere, der, selvom de ikke er kendte i den brede offentlighed,
har stor betydning for alle borgeres liv og velfærd. Den Kommunale Lederpris uddeles for andet år i træk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.