
AALBORG: Kunsthal Spritten har nu fundet navnene på en ny ledelsesduo til at stå i spidsen for kunsthallen i Spritfabrikkernes fredede bygninger. Valget er faldet på Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der kommer fra en stilling som udstillingschef i JP/Politikens Hus, og Bibi Henriksen Saugman, der forlader en stilling som projektchef i Gernes-Fonden.
Driftsfondens bestyrelse bag kunsthallen var egentlig på jagt efter en ny direktør og havde planer for ansættelse af en kurator, men i et meget stærkt ansøgerfelt opstod muligheden for at ansætte en lederduo. Den nye lederduo starter i deres nye job pr. 1. oktober 2023.
- Jeg er meget meget glad for, at vi nu har Bibi og Signe i spidsen for det her fantastiske projekt. Vi skal have bygget en kunsthal og et kunstværk af kolossale dimensioner, som jeg er overbevist om kommer til at få klangbund i Aalborg og rage op internationalt, siger Stefan Hermann, formand for driftsfonden Kunsthal Spritten.
- Vi glæder os til at invitere borgere og samarbejdspartnere på kaffe og til at give os i kast med visionsarbejdet for Kunsthal Spritten. For os er det helt afgørende, at Spritten bliver et sted, der spiller en central rolle for de mennesker, der bor i kommunen, og at vi sammen med vores gode kollegaer i byen kan gøre Aalborg endnu mere attraktiv at bosætte sig i, siger Bibi Henriksen Saugman.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.