De færreste kommuner belønner topchefer, der gør noget for at få det stigende sygefravær ned
Ifølge Politiken bliver kun fem procent af kommunaldirektørerne og andre kommunale topchefer belønnet for at holde medarbejderne på benene. Og det er komplet ulogisk, mener den borgerlige tænketank Cepos.
I en tid med mangel på arbejdskraft er det vigtigt at optimere ressourcerne, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
- Det er helt oplagt at gøre lønnen for topchefer og andre chefer i den kommunale sektor afhængig af, om cheferne er i stand til at nedbringe sygefraværet, således at de her chefer har et incitament til at tilrettelægge arbejdsgangene, så medarbejderne bliver mindre syge, siger Mads Lundby Hansen fra Cepos til Radioavisen.
Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er for en gangs skyld enig med den borgerlige tænketank.
- Det vil være helt naturligt at inddrage sygefravær og arbejdsmiljø, når der bliver lavet mål- og resultatkontrakter med de kommunale topchefer. Det bliver mere og mere udbredt, at chefer i den kommunale verden indgår resultatkontrakter, hvor de bliver målt på effektivitet, borgernes tilfredshed og så videre, så det ville være en god idé, hvis topcheferne kunne mærke på lønnen og vurderingen af hans arbejde, hvis sygefraværet faldt eller steg, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Politiken.
Kommunerne råber på medarbejdere til at undervise og passe børnene og de ældre. Imens vokser sygefraværet. Det steg i 2005 fra 12,2 til 13,2 dage i gennemsnit i 2006.
Men en bonus på 2-300.000 kroner vil få en topchef til at vise resultater - og så er det en god forretning for kommunen, mener CEPOS cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
- For så er medarbejderne mere på arbejde, så bliver der produceret mere og så øges produktiviteten. Så derfor er det helt oplagt at topchefers lønninger i den offentlige sektor gøres afhængig af, at de kan nedbringe sygefraværet, siger han.
I direkte udgifter må kommuner og staten i år regne med at bruge 14 milliarder kroner på sygedagpenge.
I en tid med mangel på arbejdskraft er det vigtigt at optimere ressourcerne, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.
- Det er helt oplagt at gøre lønnen for topchefer og andre chefer i den kommunale sektor afhængig af, om cheferne er i stand til at nedbringe sygefraværet, således at de her chefer har et incitament til at tilrettelægge arbejdsgangene, så medarbejderne bliver mindre syge, siger Mads Lundby Hansen fra Cepos til Radioavisen.
Og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er for en gangs skyld enig med den borgerlige tænketank.
- Det vil være helt naturligt at inddrage sygefravær og arbejdsmiljø, når der bliver lavet mål- og resultatkontrakter med de kommunale topchefer. Det bliver mere og mere udbredt, at chefer i den kommunale verden indgår resultatkontrakter, hvor de bliver målt på effektivitet, borgernes tilfredshed og så videre, så det ville være en god idé, hvis topcheferne kunne mærke på lønnen og vurderingen af hans arbejde, hvis sygefraværet faldt eller steg, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Politiken.
Kommunerne råber på medarbejdere til at undervise og passe børnene og de ældre. Imens vokser sygefraværet. Det steg i 2005 fra 12,2 til 13,2 dage i gennemsnit i 2006.
Men en bonus på 2-300.000 kroner vil få en topchef til at vise resultater - og så er det en god forretning for kommunen, mener CEPOS cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
- For så er medarbejderne mere på arbejde, så bliver der produceret mere og så øges produktiviteten. Så derfor er det helt oplagt at topchefers lønninger i den offentlige sektor gøres afhængig af, at de kan nedbringe sygefraværet, siger han.
I direkte udgifter må kommuner og staten i år regne med at bruge 14 milliarder kroner på sygedagpenge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
