HOLSTEBRO: Byrådet besluttede i aftes at fastansætte Lars Møller som kommunaldirektør, efter han gennem seks år har været ansat på en åremålskontrakt, oplyser dagbladet Holstebro.
- De kunne have valgt at forlænge åremålsansættelsen med tre år. Men det er billigere for dem på den her måde, og man kan sige, at jeg får en større jobsikkerhed, siger Lars Møller.
Mens kommunen sparer penge, så vil den til gengæld også få vanskeligere ved at komme af med den øverste administrative chef, hvis der skulle blive behov for det.
- Jeg er nået en alder, der gør, at skulle jeg have skiftet job, så var det nok nu. Men jeg er glad for at være her, og ville gerne fortsætte, og derfor er jeg også glad for, at man har valgt at ansætte mig på en normal kontrakt, siger Lars Møller
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.