Langt flere ikkevestlige indvandrere arbejder

Andelen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der har et arbejde, er i løbet af de seneste syv år steget. Det er sket, i sådan en grad at seks ud af ti indvandrere og efterkommere ved udgangen af 2021 var i arbejde. Det skriver Politiken. Der er tale om den højeste andel af ikkevestlige indvandrere og efterkommere i beskæftigelse, der er målt i de 11 år, opgørelsen er udarbejdet.

Tallene, avisen omtaler, kommer fra en ny analyse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Den er baseret på beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik og ministeriets udlændingedatabase. I begyndelsen af 2015 var det mindre end hver anden - 44,5 procent - af de ikkevestlige indvandrere og efterkommere, der havde et arbejde. Ved udgangen af 2021 var det 60,2 procent af den samlede gruppe, der havde fået et arbejde. Udviklingen svarer til en stigning på 16 procentpoint.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kalder det "fremragende nyheder": 

- Nu har vi haft nogle år med lav asyltilstrømning, som betyder, at vi får bedre overskud til og mulighed for at hjælpe dem, vi tager imod, så de kommer ordentligt på plads i det danske samfund. Og så er økonomisk fremgang en effektiv medicin mod sociale problemer, siger Mattias Tesfaye til Politiken.

Det giver jobmuligheder, også til dem, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, lyder det videre. Alene i løbet af det sidste år af opgørelsen er antallet af beskæftigede i gruppen steget med 25.869 personer. Det svarer til en stigning på 5 procentpoint, der alene er sket fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2021.

Spørger man Frederik Thuesen, seniorforsker i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) er forklaringen først og fremmest, at det danske arbejdsmarked er brandvarmt. Og det skriger på hænder. Det siger han til Politiken.

Ritzau