Efter seneste ændring i udligningsreformen i 2020 har landets 31 landkommuner vist sig at være de kommuner, der har høstet den absolut største økonomiske gevinst. Det fremgår af en ny undersøgelse lavet af Vive (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).
Konkret er udligningsreformens formål, at det skal sikres, at alle landets kommuner kan yde nogenlunde samme og bedst mulige støtte til kommunens borgere.
Projektchef fra Vive Niels Jørgen Mau Pedersen er dykket ned i udligningssystemets revisioner fra hhv. 2007, 2013 og 2020 og er derigennem nået frem til, at landkommunerne har vundet 12 mia. kr.
- Alt i alt kan landkommunerne betragtes som vindere ved alle tre ændringer i udligningssystemet. Det gælder særligt den seneste ændring fra 2020, hvor landdistriktsgraden indgår direkte som et mål, der udløser midler, siger projektchefen.
De seneste ændringer i reformen er bl.a. nyt kriterium for afstand til arbejdspladser og nyt tilskudsbeløb for ø- og yderkommuner.
Vinder halvdelen af puljen
I 2007 vandt landkommunerne omkring 800 kroner pr. indbygger, hvor landkommunerne til sammenligning vandt 2.200 kroner pr. indbygger i 2020. I 2022 vandt landkommunerne sammenlagt cirka halvdelen af den samlede omfordeling fra systemet, som er på cirka 24 mia. kroner. Det er en stigning på to mia. fra 2020.
Undersøgelsen viser desuden, at hovedstadskommunerne har haft det største tab på 150 kroner pr. indbygger, hvilket dækker over store forskelle mellem hovedstadens kommuner.
En kommune er betegnet som en landkommune bl.a. ved, at befolkningstallet i kommunens største by er under 30.000 indbyggere, og at tilgængeligheden til arbejdspladser skal være mindre end 40.000 pladser.
Ifølge Niels Jørgen Mau Pedersen er det et positivt og forventet udfald, at landkommunerne er de klare vindere af ændringerne, da det er disse kommuner, der oftest har borgere med lavere indkomst samt flest borgere på overførselsindkomst.
Der er ikke umiddelbart lagt op til flere ændringer i udligningsreformen, idet det ikke er nævnt i regeringsgrundlagt eller italesat af regeringen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
