Regeringen vil som en del af finansloven hvert år afsætte 200 millioner kroner, der skal målrettes initiativer, som kan udvikle og styrke livet på landet.
Det siger økonomiminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med Avisen Danmark.
Men regeringens ambitioner slår ikke til, hvis status quo skal opretholdes i landdistrikterne. Det vurderer Egon Noe, der er professor og leder for Center for Landdistriktsforskning.
- Det her vil ikke bremse de serviceforringelser og den skævvridning, der er mellem land og by, siger han.
Kritisk fællesråd
Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mener, at regeringen med forslaget "prøver at sælge" de 200 millioner kroner som en "positiv udvikling". Han fortæller, at der alene i 2023 var afsat omkring 200 millioner kroner til bredbånd og landsbyfornyelse i landdistrikterne.
- Nu sender man så et signal om, at de her 200 millioner kroner fremadrettet skal bruges til de samme ting plus en række flere tiltag, som er yderst relevante for landdistriktsområderne.
- Det kan kun tolkes, som om det er færre penge, man ønsker at prioritere på landdistrikterne fremadrettet, siger Steffen Damsgaard, der også er byrådsmedlem for Venstre i Lemvig kommune.
Regeringens plan
Regeringens plan er, at en del af de 200 millioner kroner skal afsættes til nye midler til udkantsgymnasier, erhvervsuddannelser, VUC, landsbyfornyelse og mere bredbånd til Danmarks yderområder. Hvad de resterende penge skal bruges til, står endnu ikke klart. Det skal besluttes under finanslovsforhandlingerne.
Regeringen har dog sat tre pejlemærker, som pengene skal fordeles efter: Det skal være lettere at bo på landet, det skal være lettere at uddanne sig på landet, og det skal være lettere at transportere sig på landet.
Professor Egon Noe understreger, at det er komplekst, hvis det skal lykkes at vende den negative udvikling i landdistrikterne.
- Der er behov for, at der bliver taget fat på infrastruktur, at der sikres samme rettigheder til velfærd som i de større byer, at der er adgang til uddannelse, og at investeringer i boligområder understøttes.
Manglende mod
Egon Noe hæfter sig ved, at politikerne har trukket sig på flere af de planer, de tidligere har haft for landdistrikterne. Det gælder blandt andet den aftale, der i 2021 blev indgået om at udflytte 60 procent af de store velfærdsuddannelser til de mindre byer.
Den aftale blev i januar lavet om, så uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver ikke er omfattet.
- Det eneste, politikerne fik ud af det, var en debat, som skabte en modsat reaktion. Da det kom til stykket, lå der ingen reel vilje bag ordningen, siger Egon Noe.
Han mener, at politikerne på flere områder mangler mod til at tage de nødvendige initiativer. Det gælder blandt andet på boligområdet.
- Der er store områder i landdistriktskommunerne, hvor ejendomsvurderingerne er så lave, at det ikke er muligt at tage et kreditforeningslån til renovering. Kan man ikke foretage nødvendige investeringer, går huset langsomt i forfald og bliver til sidst værdiløst, siger Egon Noe.
/ritzau/cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
