dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Danske Medier:
Lad medier dække byrådsmøder med lyd og billeder

KORT NYT
23. MAJ 2022 12.17

Danske Medier har nu skrevet til indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) for at få mulighed for at dække kommunalbestyrelsesmøder med lyd- og billedoptagelser, fremgår det af organisationens nyhedsbrev.  

Danske Medier har længe ment, at medierne bør have lov til at optage lyd og billeder som led i dækningen af åbne møder i landets kommunalbestyrelser. Praksis varierer fra kommune til kommune, og i Herlev har der i april i år været en sag, hvor Herlev-Bladet fik afslag på lydoptagelse fra møderne. I fagbladet Journalisten argumenterede borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) i den sag for, at "reglerne har til formål at sikre sig den respekt og ro om forhandlinger, som er vigtige. Hvis pressen skal have lov til at optage, vil lyden være uens for medlemmerne, og flere vil blive filmet fra ryggen".

I brevet til ministeren anfører Danske Medier bl.a., at "det i 2022 er muligt at optage fra kommunalbestyrelsesmøderne uden at virke forstyrrende, og at Folketinget allerede tillader optagelser fra deres møder. Mediernes brug af lyd- og billedoptagelser vil sætte debatten på møderne i perspektiv og dermed gøre dem mere vedkommende for borgerne, især de yngre medborgere. Det vil gavne åbenheden i lokaldemokratiet. Behovet er kun blevet større siden kommunalreformen og dannelsen af storkommunerne i 2007".

ka 
 

 
 

 


 

 

 
 

 
 

 
 


 

 

 

 
 


 

Dansk Online Index

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/lad-medier-daekke-byraadsmoeder-med-lyd-og-billeder

GDPR