Ved FV19 mistede Liberal Alliance sit nordjyske kredsmandat, da partiet på landsplan gik fra 13 til bare fire folketingsmedlemmer. Og i Nordjyllands Storkreds gik det ud over daværende gruppeformand Christina Egelunds plads. Denne gang stiller partiet med ti kandidater mod bare fem sidst.
Egelund er ude af billedet og er som spidskandidat afløst af Sólbjørg Jakobsen, der ved KV21 stillede op i Aalborg uden at blive valgt. Hun står øverst i alle enkeltkredse og følges på stemmesedlen af byrådsmedlem i Brønderslev Martin Bech, som i år er skiftet fra Venstre til LA, H.P. Bech, der ligesom Sólbjørg Jakobsen også forsøgte sig ved KV21 i Aalborg, samt Bo Ritterbusch, som har været kandidat ved de tre seneste folketingsvalg.
Storkredsformand Kenneth Skatka Hammer, Michel Thrysøe, Hans Henning Terp Hansen, Jonas Urth Jensen, Victor Horsted og Ronny Christiansen er også nye på listen. Udover Christina Egelund har LA sagt farvel til Claus Hermansen, Jacob Høfler og Martin K. Madsen som nordjyske kandidater.
I Nordjyllands Storkreds faldt der ved FV19 19 mandater - syv til S, fem til V, to til DF og et til hvert af partierne SF, EL, ALT, R og K.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.