Af Knud Abildtrup
På kort fra Mapicture over kommunalt ansattes lønniveau fordelt på de fem regioner kan man konstatere, at det ikke er de mandlige kommunalt ansatte, der trækker hovedstadsregionens generelle lønniveau op på sin topposition.
De er derimod hovedstadens kvinder, der med 30.312 kr. i snit hiver hele regionen op. I kvinde-statistikken tager de nordjyske kvinder bundplaceringen med 28.326 kr.
I Region Nordjylland har mændene til gengæld ikke den laveste gennemsnitsløn sat i forhold til de fire andre regioner. Ifølge mande-statistikken ligger mændene i de sjællandske kommuner derimod lavest med 34.360 kr., mens det er de syddanske mænd, der topper med 35.147 kr. i gennemsnit.
På den generelle lønstatistik ligger nordjyderne lavest med 29.786 kr. - og i toppen altså hovedstadens kommuner med 31.471 kr. om måneden.
Region Midtjylland ligger midt i det alle i alle tre statistikker - og danner hverken top eller bund nogen steder.
De geografiske visualiseringer fra Mapicture viser statistiske udviklinger over tid. På kortene kan man klikke enkelte kommuner fra og til alt efter interesse.
Er kommunegrænserne lidt gnidrede ovre i det københavnske, kan man zoome kortet større og mindre med den midterste musetast eller markere en firkant på kortet med venstre musetast.
Udviklingen i de markerede kommuner kan man samtidig følge som søjler i boksen til højre - dog kun de ni senest markerede.
Ligesom med knapperne på f.eks. en dvd-afspiller kan man gå tilbage til udgangspunktet med dobbeltpilen og så trykke på play-trekanten. Så følger man udviklingen, og kommunerne skifter farve efter signaturforklaringen.
Demografiske funktioner giver indblik i ledighedens spredning på aldersgrupper og køn i den enkelte kommune.
Hastigheden kan også skrues op og ned - lige til venstre for knapperne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.