Midt i den aktuelle debat om kønskvotering til ledelsesposter anmelder Paul Hegedahl to nye bøger med kvindelige ledere som omdrejningspunkt
Der har i den seneste tid været livlig debat om kvinder i ledende stillinger. Den er først og fremmest næret af ligestillingsminister Karen Jespersens lovforslag om, at når en plads i et offentligt råd eller nævn i fremtiden skal besættes, skal der indstilles mindst én mand og én kvinde til posten.
Det har der så været politisk diskussion om, idet Folketingets formand Thor Pedersen (V), er uenig og dermed genåbner debatten om, hvorvidt det overhovedet er relevant at tage kønshensyn, når lederposter skal fordeles.
Det udløser så en bidsk kommentar ”Lad det Herrens år blive kvindernes” af Susan Lund og Vanessa Graarup, bestyrelsesmedlemmer af Best Women - Flere kvinder i bestyrelserne NU, Berlingske Tidende 2. januar 2009 - hvor Rip, Rap, Rup-effekten tages frem og barbering og slipse-knudebinding drages ind i debatten og lovforslaget om kvoteordning støttes.
Professor Anette Borchorst, ph.d., Institut 4 (SAMF) - Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Ålborg Universitet udtaler, at debatten om køn og ledelse har været ført siden 1980erne, uden der efter hendes mening er sket nogen mærkbar ændring i, hvor mange kvinder, der når til tops.
Hun siger: ”Efter 30 år har intet flyttet sig, og i dag ligger Danmark ekstremt lavt sammenlignet med andre lande, når det handler om ligestilling i ledelsen. Efter hendes mening er den nye lov et udtryk for, at tålmodighedsgrænsen er nået. Blandt EU-landene ligger kun Cypern og Malta lavere med hensyn til ligestilling i ledelse. I Sverige f.eks. kræver loven, at intet køn må sidde på mere end 60 pct. af pladserne i en offentlig bestyrelse, og i Norge gælder dette også aktieselskabsbestyrelser.
Desuden har der været bragt en række andre undersøgelser på banen, bl.a. en der viser, at kvinder i et karrierejob har 50 pct. større sandsynlighed for at blive skilt end en mand i en tilsvarende stilling – og en anden undersøgelse viser angiveligt, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen eller i den daglige ledelse rent statistisk opnår bedre resultater end de virksomheder, hvor det udelukkende er mænd, der bestrider disse poster.
Og en lang række andre personer har udtalt sig om, hvorvidt kvinder overhovedet ønsker et klassisk lederjob, om de i stedet prioriterer andre ting i livet højere. Både såkaldte headhuntere og et varieret udbud af mænd og kvinder har udtalt deres meninger om sagen. Bl.a. peger Bolette Christensen, direktør i Dansk Industri i Dagbladet Børsen, 2. januar 2009 på, at nu hvor stormvejret raser i form af den finansielle krise, skal man gå på fangst efter de kloge hoveder – ikke med henblik på en bestemt kvote, men for at fange de bedste ved f.eks. at søge i Women on Board (WOB), der er DI’s database over erfarne erhvervskvinder, der er kvalificerede til en bestyrelsespost.
Uden at komme ind på det politiske i sagen, for eller imod, må det vel være tilladt at mene, at kvinder er lige så forskellige som mænd med hensyn til job og tilværelse – og lige som mænd lader det afhænge af udviklingen i øvrigt, så at behandle spørgsmålet så kønsopdelt forekommer ikke altid at være særlig relevant eller konstruktivt. At det helt sikkert vil være godt med flere kvinder på lederposter på alle niveauer er uomtvisteligt – og der synes da også at være en fornuftig udvikling i gang.
Der er nu om kvinder og ledelse udkommet to bøger, som kan være gode at få viden og forstand af. Den ene har et historisk perspektiv, der fortæller om en spændende del af udviklingen. Den anden handler om kvindelige ledere her og nu inden for den offentlige sektor.
Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab
Denne bog er inspireret af ønsket om at beskrive, hvordan kvinder fungerede som ledere længe før begrebet "kvindelig ledelse" blev aktuelt i den offentlige debat. Samtidig er det en beretning om ledelse indenfor frivilligt arbejde.
Eva Holskov: ”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab”;
Handelshøjskolens Forlag, København 2008.
128 sider, 20,7 cm. x 29,6 cm. hft., illustreret, omfattende kildemateriale.
Kr. 225,00 inkl. moms; medlemspris: kr. 180,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-629-0347-0.
Afhandlingen ”Kvindeligt Lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab”, der nu foreligger som bog, er et led i den forskningsindsats, der under ledelse af professor Erik Johnsen i de seneste 10 år er foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHAGEN. Centret er bemandet med mennesker, der har levet en stor del af deres tilværelse som chefer i private og/eller offentlige virksomheder. Der er således virkelig tale om erfaringsbaseret ledelse.
Disse seniorforskere - mere end 100 i antal - gør rede for deres ledelsesmæssige viden og de erfaringer, der har været både positive og hårde at indhøste i publikationer, der publiceres på Handelshøjskolens Forlag. Hidtil har man koncentreret sig om ledere i erhvervsliv og offentlig virksomhed. Nu kommer så den tredje store sektor ind i billedet i form af ledelse i og af frivillige organisationer. Og det er ikke en ubetydelig del af lederarbejdet i samfundet, der finder sted her. Omkring en tredjedel af befolkningen er involveret i ulønnet frivilligt arbejde.
Man kan sikkert tillade sig at mene, at det danske samfund ville have et helt andet udseende, hvis det ikke netop var for det frivillige arbejde i al dets mangfoldighed. Faktisk er det frivillige arbejde en særdeles stor del af grundlaget for den høje sociale kapital Danmark i forhold til så mange andre lande besidder.
Det frivillige arbejde skal – lige som alt andet arbejde – ledes for at lykkes. Og frivillig ledelse af frivilligt arbejde er en særlig ledelsesmæssig problemstilling, der ikke nødvendigvis følger eller skal følge ledelsesmønstrene i den private eller offentlige sektor. Men, alle tre sektorer kan i høj grad blive inspirerede af hinanden – og der er ingen tvivl om, at erfaringer indhøstet det ene sted er kommet mange til gode i arbejdet i de øvrige sektorer. Som forfatteren af denne bog siger det, har lederuddannelsen i Danske Kvinders Beredskab vist sig særdeles anvendelig i en række af livets andre forhold end relationen til organisationens konkrete opgaver.
At denne bog så tilmed handler om frivillige kvindelige lederes ledelse af andre frivillige kvinder gør den så ekstra vedkommende og relevant – samtidig med at den er en kulturhistorie og en spydspids i opfattelsen af dansk ledelse.
Bogens forfatter
Danske Kvinders Beredskab blev skabt af kvinder og blev ledet af kvinder. DKB blev en markant spiller under 2. verdenskrig og fungerede i efterkrigstiden med mange lokale initiativer, indtil organisationen blev en del af Civilforsvars-Forbundet - det, der i dag hedder Beredskabsforbundet.
Bogens forfatter, Eva Ingeborg Holskov, der selv har været personligt engageret i Danske Kvinders Beredskab, beretter om organisationens oprettelse og udvikling, som samtidig er en manifestation af kvinden som kulturbærer.
Forhenværende vicekontorchef Eva Ingeborg Holskov, Frederiksberg, var oprindeligt ansat i Knud Jørgensens Vinhandel, Hellerup og Frederiksberg, hvor hun var med til at arrangere utallige vinsmagninger, vinkurser og vinrejser. Senere kom hun til Danmarks Lungeforening, hvor hun ledede sekretariatet, var redaktør af tidsskriftet ”Lungenyt” og fungerede som vicekontorchef indtil hun ved sin 70 års fødselsdag gik på pension. Hendes arbejde har bragt hende i forbindelse med mange lungepatienter, ikke blot inden for landets grænser, men også internationalt, idet hun har været beskæftiget med administrationen af den danske stats bidrag til tuberkulosekontrol i Mongoliet. Eva Holskov er formand for og stifter af Kvindelig Kulturklub på Frederiksberg, og hun har gennem mere end 20 år været engageret i Danske Kvinders Beredskab og Civilforsvaret, nu Beredskabsforbundet. I denne forbindelse har hun modtaget Civilforsvars Forbundets hæderstegn for sin indsats. Igennem en årrække har Eva Holskov været bestyrelsesmedlem i ”Løgumkloster Refugiums Venner”.
Bogens indhold
Udover en indledning og noteapparatet er ”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab” opdelt i otte dele:
DEL 1. Eksemplets magt
DEL 2. Hvornår, hvorfor og hvordan?
Om Danske Kvinders Beredskab og Unge Kvinders Beredskab
DEL 3. Lederrollen
DEL 4. Samfundsopfattelse og levemåde
DEL 5. Kvinder i uniform
DEL 6. Historiens vingesus
DEL 7. Nedlæggelse om hvordan Danske Kvinders Beredskab blev fejret - men derefter nedlagt
DEL 8. Afrunding om kvinden som kulturbærer.
Forfatterens formål med bogen
Eva Holskov skriver, at formålet med bogen udover at give forfatterens egen fortolkning af tiden i Danske Kvinders Beredskab som led i den historiske proces også er at videregive den erhvervede viden. Arbejdet i f.eks. Danske Kvinders Beredskab hørte til de omfattende humanitære opgaver i samfundet, hvor deltagelse var udviklende for personligheden. Hun skriver: ’Alle havde vi vort erhverv og mange måtte vel ofte tage standpunkter ud fra privatøkonomiske overvejelser. I det humanitære arbejde er der ingen privatøkonomi. Det klinger helt og fuldt af fællesskabet, af at løfte i flok. Der er arbejdsglæde ved at føle sig som et led i en landsomfattende hjælpetjeneste’.
En på en gang historisk gennemgang og dybt personlig beretning
Lad det være sagt med det samme. Dette er en meget anderledes bog om ledelse – men måske netop derfor værd at læse. Det er på en gang et historisk dokument og en dybt personlig beretning om et liv med vægt på frivilligt arbejde – og igen skal perspektivet frem: En beretning om en periode i landets og ledelsens historie, som har været grundlaget for vor diskussion og vort samfund i dag - set gennem en engageret kvindes øjne.
Om uddannelsen til leder berettes detaljeret om de forskellige lederkurser. Samtidig giver Eva Holskov udtryk for sin mening om, hvad ledelse indebærer: ’Det er ikke noget, man kan springe ud i fra den ene dag til den anden. Lederskab er en disciplin i sig selv og omfatter en række meget varierede beføjelser. Et af tidens førende slogans er ”en-til-en-ledelse”. Møde sine medarbejdere som de individualister, de er. Sådan er det også med frivillige. De er noget særligt.’
Uniformen
Mange vil givet sidde med spørgsmålet om uniformeringen. Den bliver også taget op, grundigt. Man kan forstå, at den primært udsprang fra de frivilliges ønske om at have en arbejdsdragt, der dels var praktisk dels skulle skabe ensartethed. Og man kan også fra læsningen forstå, at inspirationen kom fra ’den jævne grå påklædning, som de finske lotter havde ophøjet til hædersdragt. Og hele tiden skal man have i tankerne, at under de omstændigheder de frivillige i DKB i givet fald skulle fungere, var såvel uniform som praktisk udformning i overensstemmelse med opgavernes karakter.
Kapitel 9 omtaler og beskriver de øvrige danske Kvindekorps.
Nedlæggelsen
Den 9. marts 1990 blev Danske Kvinders Beredskabs 50 års jubilæum fejret ved en storstilet fest – og derefter nedlagt som konsekvens af Ligestillingspolitikken i Civilforsvaret. Der blev fra flere sider ikke lagt skjul på, at man gerne havde set DKBs forsatte eksistens. Den daværende Civilforsvarsdirektør Ole Forsting, lagde ikke skjul på, at han gerne havde set dette. ’Mænd taler bare for at tale. Kvinde taler, fordi de har noget at sige’, sagde han i sin tale, hvor han også udtrykte håbet om, at kvinderne fik ordet i den blandede organisation.
Med DKB, siger forfatteren, blev der vist en anden opfattelse af, hvad kvindekamp kan bestå i, da de netop gennem udførelse af traditionelt kvindeligt arbejde formåede at udvide kvinders spillerum.
Hertil kan man vel mene, at de store og vanskelige opgaver, som DKB uddannede sig til og i mangfoldige tilfælde også udførte, vel rækker ud over det, der inden den tid blev opfattet som traditionelt kvindeligt arbejde.
Et værdifuldt bidrag
Som anført er denne bog et værdifuldt bidrag både historisk, kulturelt og som indblik i de tidlige tanker om kvinder og ledelse. Anmeldelsen slutter med det Karen Blixen-citat, som også bogen slutter med
’Vi må præge livet, mens vi har magt over det, at det ikke skal lukke sig, når vi går ud af det, uden spor’.
Forfatteren har fortalt os om en vigtig del af sit liv og dermed lagt spor, som den nuværende og de kommende generationer kan føre videre.
11 kvinders vej til kommunal topledelse
Det kræver sin kvinde at nå til tops i den kommunale verden! I bogen '11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor' finder vi 11 interviewportrætter af kvindelige kommunale topledere, der giver stemme til kvinderne selv, deres historier om vejen til topposterne, hvad omkostningerne har været, og hvordan udsigten er deroppefra. Bogen er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem KL og KTO.
Handlekraft, lyst og gåpåmod karakteriserer de 11 kvindelige topchefer, som denne bog handler om. De får energi af jobbet, for det er udfordrende og afvekslende at være topchef i et politisk system.
Lone Kjær Knudsen og Trine Wiese:
”11 kvinders vej til topledelse – kommunale karrierespor”;
Kommuneforlaget A/S, Glostrup 2008.
110 s., indb., 21 cm. x 24,5 cm.
Design: Esben Bregninge; foto: Ulrik Jantzen.
ISBN 978-87-92002-92-1
Kan bestilles på www.kommuneforlaget.dk. Bestil.nr. 816594.
Kan downloades gratis fra
http://www.personaleweb.dk/syspub/upload/publication/attachment/11_kvinders_vej_til_topledelse.pdf
”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab” er en historisk beretning. Denne bog, ”11 kvinders vej til topledelse – kommunale karrierespor”, er i høj grad en beretning om her og nu – men også om vejen hertil.
Markant færre kvinder end mænd har i dag en toppost i den kommunale verden. Her er et signalement af en række kvinder, der er brudt gennem glasloftet, et udtryk der blev gjort berømt, da Carol Hymowitz og Timothy Schellhardt skrev artiklen: 'The Glass Ceiling: Why Women Can’t Seem to Break the Invisible Barrier that Blocks Them from Top Jobs', Wall Street Journal; New York, March 24, 1986, men faktisk stammer det helt tilbage fra 1979, da to kvinder ansat hos Hewlett-Packard brugte det til at beskrive, hvordan der tilsyneladende var klar bane for kvinder til at blive forfremmet – men at de stødte på et usynligt loft.
Hilary Clinton brugte udtrykket, den 14. juni 2008, da hun gav sin støtte til Barack Obamas præsi-dentvalgkampagne. Hun sagde: ’Selv om det ikke lykkedes for os at bryde gennem dette højeste og hårdeste glasloft, er der nu, takket være dig, næsten 18 millioner revner i det. Og lyset skinner gennem det, som aldrig før og fylder os alle med håb og med den sikre overbevisning om, at næste gang vil vejen være lidt nemmere’.
Målet med bogen – og om at blive værdsat
Målet med denne bog er at give flere kvinder lyst til og mod på at tage udfordringen op og søge helt til tops i det kommunale univers.
I den forbindelse er det interessant at referere en mening/indsigt, som udtrykkes af en af de personer, der er interviewet i bogen, Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune: ’Det er som om, systemet fungerer bedst med mænd. Og kvinderne skal altså helt konkret opleve, at systemet værdsætter dem, hvis de skal have større lyst til at blive en del af det. Det gælder både i sammensætningen af ansættelsesudvalget, i den konkrete arbejdsdag og i jobannoncen.’
I øvrigt er ansættelsesudvalget meget ofte karakteriseret ved en undervægt af kvinder.
De interviewede
De 11 interviewede ledere, som åbent fortæller om deres tanker og karrierer er:
* Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune
* Anette Laigaard, socialdirektør i Københavns Kommune
* Helene Bækmark, direktør i Fredericia Kommune
* Alma Larsen, direktør i Guldborgsund Kommune
* Jane Wiis, kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune
* Karen Revsbech, vicekommunaldirektør i Ballerup Kommune
* Kate Bøgh, socialdirektør i Middelfart Kommune
* Jette Søe, sundhedschef i Frederikssund Kommune
* Marianne Friis Toft, økonomidirektør i Assens Kommune
* Jane Hvas, direktør i Jammerbugt Kommune
* Pernille Blach Hansen, direktør i Randers Kommune.
Det er ikke en vejviser eller opskrift
Det er 11 meget forskellige mennesker, der er interviewet til denne bog. Og det er det, der gør den så værdifuld. Man skal ikke passe ind i en bestemt form eller følge en ”how-to-do-it”-opskrift. Alle kan få inspiration og vurdere i overensstemmelse med eget liv og egne mål og ønsker.
Disse kvinders arbejdsliv er ikke altid gået opad i en lige linje. Der har også været arbejdsløshed, mobning og rå magtkampe. Men oplevelser, der gjorde ondt, har ikke væltet dem af pinden. De har klaret skærene, eller de har flyttet sig. En fællesnævner er måske, at de føler, at jobbet er det hele værd.
De 11 ledere er uenige om de arbejdsmæssige omkostninger ved at være topchef. Nogle har valgt at lade karrieren fylde og styre. Andre tager aldrig arbejde med hjem, og mener, at det er en myte med de store private omkostninger ved et chefjob – og at det kan være lige så hårdt at være menig medarbejder, det er bare anderledes.
Som nævnt er der undersøgelser, der tilsyneladende viser, at kvindelige topledere her en relativ stor risiko for skilsmisse. Det er derfor interessant, at en anden fællesnævner for de 11 kvindelige ledere er, at valget af partner er essentielt. For det er vigtigt kun at have ét job, nemlig arbejdet. Hjemmet skal være et fællesskab.
Gode råd
Hver af de 11 ledere giver læserne en række gode råd, som er værd at lægge sig på sinde – igen alt efter eget mål og temperament. Men, det er erfaringen, der taler i disse råd. Det ville føre for vidt i en anmeldelse at gengive alle disse råd og observationer, men for at give en smagsprøve er her ét udvalgt fra hver af de interviewede – og indrømmet – det er jo så udvalgt efter anmelderens eget temperament og egne praktiske erfaringer:
* Arbejd for et system du tror på.
* Medarbejderne ser, hvad du gør, mere end lytter til, hvad du siger, så tænk i dine handlinger.
* Slap af i chefrollen – lad være med at forestille dig.
Det gør ikke ondt at tabe ansigt.
* Stil ikke spørgsmål ved din egen chefautoritet, når du først har fået jobbet.
* Rollemodeller: Nogle af os, der er kommet frem, bør vise os som de mennesker og kvinder, vi er, på godt og ondt.
* Plej dit netværk. Chefer udefra kan give dig uvurderlige input i dit job.
* Du skal have mod til at sige nej – både til chefen, politikerne og de andre ledere.
* Forsøg at adskille privatlivet fra jobbet.
* Påtag dig administrative opgaver og vis dermed, at du evner at koordinere.
* En akademisk uddannelse styrker dig i rekrutteringsprocessen.
* Vær bevidst om prioriteringer i privatlivet. Afklar forventninger på forhånd. Hvor meget forventes det, at
du arbejder? Meld klart ud, at du gerne vil have jobbet. Du kan tilbyde sådan og sådan; men du kan ikke tilbyde at være her hver dag efter kl. 16.00. Hvis det er en moderne og fremsynet arbejdsplads – hvad
kommunerne skal være – bør det ikke være en begrænsning.
Statistikken kan ændres
I danske kommuner er der i dag følgende andel kvindelige
• kommunaldirektører 6,1 %*
• direktører eller direktionsmedlemmer 20,7 %*
• mellemledere 46 %**
• institutionsledere 63 %**
• medarbejdere 77 %**
• borgmestre 7,1 %***
• byrådsmedlemmer 27 %***
Tal fra *2008 **2005 ***2007
Denne bog og de rollemodeller, der her træder frem, kan være med til at ændre på denne statistik – det er ønskeligt, og det er muligt.
En artikel fra Harvard Business Review, 4. august 2008 fortæller om: How Female Stars Succeed in New Jobs. Det viser sig, at kvinder, der i forvejen er det artiklen kalder “Star performers” på Wall Street, klarer sig væsentlig bedre end deres mandlige kolleger efter et jobskifte. Artiklen fortæller hvorfor. Denne artikel var i øvrigt blandt de 20 mest populære artikler i Harvard Business Review 2008.
Det har der så været politisk diskussion om, idet Folketingets formand Thor Pedersen (V), er uenig og dermed genåbner debatten om, hvorvidt det overhovedet er relevant at tage kønshensyn, når lederposter skal fordeles.
Det udløser så en bidsk kommentar ”Lad det Herrens år blive kvindernes” af Susan Lund og Vanessa Graarup, bestyrelsesmedlemmer af Best Women - Flere kvinder i bestyrelserne NU, Berlingske Tidende 2. januar 2009 - hvor Rip, Rap, Rup-effekten tages frem og barbering og slipse-knudebinding drages ind i debatten og lovforslaget om kvoteordning støttes.
Professor Anette Borchorst, ph.d., Institut 4 (SAMF) - Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Ålborg Universitet udtaler, at debatten om køn og ledelse har været ført siden 1980erne, uden der efter hendes mening er sket nogen mærkbar ændring i, hvor mange kvinder, der når til tops.
Hun siger: ”Efter 30 år har intet flyttet sig, og i dag ligger Danmark ekstremt lavt sammenlignet med andre lande, når det handler om ligestilling i ledelsen. Efter hendes mening er den nye lov et udtryk for, at tålmodighedsgrænsen er nået. Blandt EU-landene ligger kun Cypern og Malta lavere med hensyn til ligestilling i ledelse. I Sverige f.eks. kræver loven, at intet køn må sidde på mere end 60 pct. af pladserne i en offentlig bestyrelse, og i Norge gælder dette også aktieselskabsbestyrelser.
Desuden har der været bragt en række andre undersøgelser på banen, bl.a. en der viser, at kvinder i et karrierejob har 50 pct. større sandsynlighed for at blive skilt end en mand i en tilsvarende stilling – og en anden undersøgelse viser angiveligt, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen eller i den daglige ledelse rent statistisk opnår bedre resultater end de virksomheder, hvor det udelukkende er mænd, der bestrider disse poster.
Og en lang række andre personer har udtalt sig om, hvorvidt kvinder overhovedet ønsker et klassisk lederjob, om de i stedet prioriterer andre ting i livet højere. Både såkaldte headhuntere og et varieret udbud af mænd og kvinder har udtalt deres meninger om sagen. Bl.a. peger Bolette Christensen, direktør i Dansk Industri i Dagbladet Børsen, 2. januar 2009 på, at nu hvor stormvejret raser i form af den finansielle krise, skal man gå på fangst efter de kloge hoveder – ikke med henblik på en bestemt kvote, men for at fange de bedste ved f.eks. at søge i Women on Board (WOB), der er DI’s database over erfarne erhvervskvinder, der er kvalificerede til en bestyrelsespost.
Uden at komme ind på det politiske i sagen, for eller imod, må det vel være tilladt at mene, at kvinder er lige så forskellige som mænd med hensyn til job og tilværelse – og lige som mænd lader det afhænge af udviklingen i øvrigt, så at behandle spørgsmålet så kønsopdelt forekommer ikke altid at være særlig relevant eller konstruktivt. At det helt sikkert vil være godt med flere kvinder på lederposter på alle niveauer er uomtvisteligt – og der synes da også at være en fornuftig udvikling i gang.
Der er nu om kvinder og ledelse udkommet to bøger, som kan være gode at få viden og forstand af. Den ene har et historisk perspektiv, der fortæller om en spændende del af udviklingen. Den anden handler om kvindelige ledere her og nu inden for den offentlige sektor.
Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab
Denne bog er inspireret af ønsket om at beskrive, hvordan kvinder fungerede som ledere længe før begrebet "kvindelig ledelse" blev aktuelt i den offentlige debat. Samtidig er det en beretning om ledelse indenfor frivilligt arbejde.
Eva Holskov: ”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab”;
Handelshøjskolens Forlag, København 2008.
128 sider, 20,7 cm. x 29,6 cm. hft., illustreret, omfattende kildemateriale.
Kr. 225,00 inkl. moms; medlemspris: kr. 180,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-629-0347-0.
Afhandlingen ”Kvindeligt Lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab”, der nu foreligger som bog, er et led i den forskningsindsats, der under ledelse af professor Erik Johnsen i de seneste 10 år er foregået og stadig foregår på CAMS-COPENHAGEN. Centret er bemandet med mennesker, der har levet en stor del af deres tilværelse som chefer i private og/eller offentlige virksomheder. Der er således virkelig tale om erfaringsbaseret ledelse.
Disse seniorforskere - mere end 100 i antal - gør rede for deres ledelsesmæssige viden og de erfaringer, der har været både positive og hårde at indhøste i publikationer, der publiceres på Handelshøjskolens Forlag. Hidtil har man koncentreret sig om ledere i erhvervsliv og offentlig virksomhed. Nu kommer så den tredje store sektor ind i billedet i form af ledelse i og af frivillige organisationer. Og det er ikke en ubetydelig del af lederarbejdet i samfundet, der finder sted her. Omkring en tredjedel af befolkningen er involveret i ulønnet frivilligt arbejde.
Man kan sikkert tillade sig at mene, at det danske samfund ville have et helt andet udseende, hvis det ikke netop var for det frivillige arbejde i al dets mangfoldighed. Faktisk er det frivillige arbejde en særdeles stor del af grundlaget for den høje sociale kapital Danmark i forhold til så mange andre lande besidder.
Det frivillige arbejde skal – lige som alt andet arbejde – ledes for at lykkes. Og frivillig ledelse af frivilligt arbejde er en særlig ledelsesmæssig problemstilling, der ikke nødvendigvis følger eller skal følge ledelsesmønstrene i den private eller offentlige sektor. Men, alle tre sektorer kan i høj grad blive inspirerede af hinanden – og der er ingen tvivl om, at erfaringer indhøstet det ene sted er kommet mange til gode i arbejdet i de øvrige sektorer. Som forfatteren af denne bog siger det, har lederuddannelsen i Danske Kvinders Beredskab vist sig særdeles anvendelig i en række af livets andre forhold end relationen til organisationens konkrete opgaver.
At denne bog så tilmed handler om frivillige kvindelige lederes ledelse af andre frivillige kvinder gør den så ekstra vedkommende og relevant – samtidig med at den er en kulturhistorie og en spydspids i opfattelsen af dansk ledelse.
Bogens forfatter
Danske Kvinders Beredskab blev skabt af kvinder og blev ledet af kvinder. DKB blev en markant spiller under 2. verdenskrig og fungerede i efterkrigstiden med mange lokale initiativer, indtil organisationen blev en del af Civilforsvars-Forbundet - det, der i dag hedder Beredskabsforbundet.
Bogens forfatter, Eva Ingeborg Holskov, der selv har været personligt engageret i Danske Kvinders Beredskab, beretter om organisationens oprettelse og udvikling, som samtidig er en manifestation af kvinden som kulturbærer.
Forhenværende vicekontorchef Eva Ingeborg Holskov, Frederiksberg, var oprindeligt ansat i Knud Jørgensens Vinhandel, Hellerup og Frederiksberg, hvor hun var med til at arrangere utallige vinsmagninger, vinkurser og vinrejser. Senere kom hun til Danmarks Lungeforening, hvor hun ledede sekretariatet, var redaktør af tidsskriftet ”Lungenyt” og fungerede som vicekontorchef indtil hun ved sin 70 års fødselsdag gik på pension. Hendes arbejde har bragt hende i forbindelse med mange lungepatienter, ikke blot inden for landets grænser, men også internationalt, idet hun har været beskæftiget med administrationen af den danske stats bidrag til tuberkulosekontrol i Mongoliet. Eva Holskov er formand for og stifter af Kvindelig Kulturklub på Frederiksberg, og hun har gennem mere end 20 år været engageret i Danske Kvinders Beredskab og Civilforsvaret, nu Beredskabsforbundet. I denne forbindelse har hun modtaget Civilforsvars Forbundets hæderstegn for sin indsats. Igennem en årrække har Eva Holskov været bestyrelsesmedlem i ”Løgumkloster Refugiums Venner”.
Bogens indhold
Udover en indledning og noteapparatet er ”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab” opdelt i otte dele:
DEL 1. Eksemplets magt
DEL 2. Hvornår, hvorfor og hvordan?
Om Danske Kvinders Beredskab og Unge Kvinders Beredskab
DEL 3. Lederrollen
DEL 4. Samfundsopfattelse og levemåde
DEL 5. Kvinder i uniform
DEL 6. Historiens vingesus
DEL 7. Nedlæggelse om hvordan Danske Kvinders Beredskab blev fejret - men derefter nedlagt
DEL 8. Afrunding om kvinden som kulturbærer.
Forfatterens formål med bogen
Eva Holskov skriver, at formålet med bogen udover at give forfatterens egen fortolkning af tiden i Danske Kvinders Beredskab som led i den historiske proces også er at videregive den erhvervede viden. Arbejdet i f.eks. Danske Kvinders Beredskab hørte til de omfattende humanitære opgaver i samfundet, hvor deltagelse var udviklende for personligheden. Hun skriver: ’Alle havde vi vort erhverv og mange måtte vel ofte tage standpunkter ud fra privatøkonomiske overvejelser. I det humanitære arbejde er der ingen privatøkonomi. Det klinger helt og fuldt af fællesskabet, af at løfte i flok. Der er arbejdsglæde ved at føle sig som et led i en landsomfattende hjælpetjeneste’.
En på en gang historisk gennemgang og dybt personlig beretning
Lad det være sagt med det samme. Dette er en meget anderledes bog om ledelse – men måske netop derfor værd at læse. Det er på en gang et historisk dokument og en dybt personlig beretning om et liv med vægt på frivilligt arbejde – og igen skal perspektivet frem: En beretning om en periode i landets og ledelsens historie, som har været grundlaget for vor diskussion og vort samfund i dag - set gennem en engageret kvindes øjne.
Om uddannelsen til leder berettes detaljeret om de forskellige lederkurser. Samtidig giver Eva Holskov udtryk for sin mening om, hvad ledelse indebærer: ’Det er ikke noget, man kan springe ud i fra den ene dag til den anden. Lederskab er en disciplin i sig selv og omfatter en række meget varierede beføjelser. Et af tidens førende slogans er ”en-til-en-ledelse”. Møde sine medarbejdere som de individualister, de er. Sådan er det også med frivillige. De er noget særligt.’
Uniformen
Mange vil givet sidde med spørgsmålet om uniformeringen. Den bliver også taget op, grundigt. Man kan forstå, at den primært udsprang fra de frivilliges ønske om at have en arbejdsdragt, der dels var praktisk dels skulle skabe ensartethed. Og man kan også fra læsningen forstå, at inspirationen kom fra ’den jævne grå påklædning, som de finske lotter havde ophøjet til hædersdragt. Og hele tiden skal man have i tankerne, at under de omstændigheder de frivillige i DKB i givet fald skulle fungere, var såvel uniform som praktisk udformning i overensstemmelse med opgavernes karakter.
Kapitel 9 omtaler og beskriver de øvrige danske Kvindekorps.
Nedlæggelsen
Den 9. marts 1990 blev Danske Kvinders Beredskabs 50 års jubilæum fejret ved en storstilet fest – og derefter nedlagt som konsekvens af Ligestillingspolitikken i Civilforsvaret. Der blev fra flere sider ikke lagt skjul på, at man gerne havde set DKBs forsatte eksistens. Den daværende Civilforsvarsdirektør Ole Forsting, lagde ikke skjul på, at han gerne havde set dette. ’Mænd taler bare for at tale. Kvinde taler, fordi de har noget at sige’, sagde han i sin tale, hvor han også udtrykte håbet om, at kvinderne fik ordet i den blandede organisation.
Med DKB, siger forfatteren, blev der vist en anden opfattelse af, hvad kvindekamp kan bestå i, da de netop gennem udførelse af traditionelt kvindeligt arbejde formåede at udvide kvinders spillerum.
Hertil kan man vel mene, at de store og vanskelige opgaver, som DKB uddannede sig til og i mangfoldige tilfælde også udførte, vel rækker ud over det, der inden den tid blev opfattet som traditionelt kvindeligt arbejde.
Et værdifuldt bidrag
Som anført er denne bog et værdifuldt bidrag både historisk, kulturelt og som indblik i de tidlige tanker om kvinder og ledelse. Anmeldelsen slutter med det Karen Blixen-citat, som også bogen slutter med
’Vi må præge livet, mens vi har magt over det, at det ikke skal lukke sig, når vi går ud af det, uden spor’.
Forfatteren har fortalt os om en vigtig del af sit liv og dermed lagt spor, som den nuværende og de kommende generationer kan føre videre.
Det kræver sin kvinde at nå til tops i den kommunale verden! I bogen '11 kvinders vej til topledelse - kommunale karrierespor' finder vi 11 interviewportrætter af kvindelige kommunale topledere, der giver stemme til kvinderne selv, deres historier om vejen til topposterne, hvad omkostningerne har været, og hvordan udsigten er deroppefra. Bogen er resultatet af et samarbejdsprojekt mellem KL og KTO.
Handlekraft, lyst og gåpåmod karakteriserer de 11 kvindelige topchefer, som denne bog handler om. De får energi af jobbet, for det er udfordrende og afvekslende at være topchef i et politisk system.
Lone Kjær Knudsen og Trine Wiese:
”11 kvinders vej til topledelse – kommunale karrierespor”;
Kommuneforlaget A/S, Glostrup 2008.
110 s., indb., 21 cm. x 24,5 cm.
Design: Esben Bregninge; foto: Ulrik Jantzen.
ISBN 978-87-92002-92-1
Kan bestilles på www.kommuneforlaget.dk. Bestil.nr. 816594.
Kan downloades gratis fra
http://www.personaleweb.dk/syspub/upload/publication/attachment/11_kvinders_vej_til_topledelse.pdf
”Kvindeligt lederskab. Træk af et engagement i Danske Kvinders Beredskab” er en historisk beretning. Denne bog, ”11 kvinders vej til topledelse – kommunale karrierespor”, er i høj grad en beretning om her og nu – men også om vejen hertil.
Markant færre kvinder end mænd har i dag en toppost i den kommunale verden. Her er et signalement af en række kvinder, der er brudt gennem glasloftet, et udtryk der blev gjort berømt, da Carol Hymowitz og Timothy Schellhardt skrev artiklen: 'The Glass Ceiling: Why Women Can’t Seem to Break the Invisible Barrier that Blocks Them from Top Jobs', Wall Street Journal; New York, March 24, 1986, men faktisk stammer det helt tilbage fra 1979, da to kvinder ansat hos Hewlett-Packard brugte det til at beskrive, hvordan der tilsyneladende var klar bane for kvinder til at blive forfremmet – men at de stødte på et usynligt loft.
Hilary Clinton brugte udtrykket, den 14. juni 2008, da hun gav sin støtte til Barack Obamas præsi-dentvalgkampagne. Hun sagde: ’Selv om det ikke lykkedes for os at bryde gennem dette højeste og hårdeste glasloft, er der nu, takket være dig, næsten 18 millioner revner i det. Og lyset skinner gennem det, som aldrig før og fylder os alle med håb og med den sikre overbevisning om, at næste gang vil vejen være lidt nemmere’.
Målet med bogen – og om at blive værdsat
Målet med denne bog er at give flere kvinder lyst til og mod på at tage udfordringen op og søge helt til tops i det kommunale univers.
I den forbindelse er det interessant at referere en mening/indsigt, som udtrykkes af en af de personer, der er interviewet i bogen, Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune: ’Det er som om, systemet fungerer bedst med mænd. Og kvinderne skal altså helt konkret opleve, at systemet værdsætter dem, hvis de skal have større lyst til at blive en del af det. Det gælder både i sammensætningen af ansættelsesudvalget, i den konkrete arbejdsdag og i jobannoncen.’
I øvrigt er ansættelsesudvalget meget ofte karakteriseret ved en undervægt af kvinder.
De interviewede
De 11 interviewede ledere, som åbent fortæller om deres tanker og karrierer er:
* Birgit Fogh Rasmussen, kommunaldirektør i Lemvig Kommune
* Anette Laigaard, socialdirektør i Københavns Kommune
* Helene Bækmark, direktør i Fredericia Kommune
* Alma Larsen, direktør i Guldborgsund Kommune
* Jane Wiis, kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune
* Karen Revsbech, vicekommunaldirektør i Ballerup Kommune
* Kate Bøgh, socialdirektør i Middelfart Kommune
* Jette Søe, sundhedschef i Frederikssund Kommune
* Marianne Friis Toft, økonomidirektør i Assens Kommune
* Jane Hvas, direktør i Jammerbugt Kommune
* Pernille Blach Hansen, direktør i Randers Kommune.
Det er ikke en vejviser eller opskrift
Det er 11 meget forskellige mennesker, der er interviewet til denne bog. Og det er det, der gør den så værdifuld. Man skal ikke passe ind i en bestemt form eller følge en ”how-to-do-it”-opskrift. Alle kan få inspiration og vurdere i overensstemmelse med eget liv og egne mål og ønsker.
Disse kvinders arbejdsliv er ikke altid gået opad i en lige linje. Der har også været arbejdsløshed, mobning og rå magtkampe. Men oplevelser, der gjorde ondt, har ikke væltet dem af pinden. De har klaret skærene, eller de har flyttet sig. En fællesnævner er måske, at de føler, at jobbet er det hele værd.
De 11 ledere er uenige om de arbejdsmæssige omkostninger ved at være topchef. Nogle har valgt at lade karrieren fylde og styre. Andre tager aldrig arbejde med hjem, og mener, at det er en myte med de store private omkostninger ved et chefjob – og at det kan være lige så hårdt at være menig medarbejder, det er bare anderledes.
Som nævnt er der undersøgelser, der tilsyneladende viser, at kvindelige topledere her en relativ stor risiko for skilsmisse. Det er derfor interessant, at en anden fællesnævner for de 11 kvindelige ledere er, at valget af partner er essentielt. For det er vigtigt kun at have ét job, nemlig arbejdet. Hjemmet skal være et fællesskab.
Gode råd
Hver af de 11 ledere giver læserne en række gode råd, som er værd at lægge sig på sinde – igen alt efter eget mål og temperament. Men, det er erfaringen, der taler i disse råd. Det ville føre for vidt i en anmeldelse at gengive alle disse råd og observationer, men for at give en smagsprøve er her ét udvalgt fra hver af de interviewede – og indrømmet – det er jo så udvalgt efter anmelderens eget temperament og egne praktiske erfaringer:
* Arbejd for et system du tror på.
* Medarbejderne ser, hvad du gør, mere end lytter til, hvad du siger, så tænk i dine handlinger.
* Slap af i chefrollen – lad være med at forestille dig.
Det gør ikke ondt at tabe ansigt.
* Stil ikke spørgsmål ved din egen chefautoritet, når du først har fået jobbet.
* Rollemodeller: Nogle af os, der er kommet frem, bør vise os som de mennesker og kvinder, vi er, på godt og ondt.
* Plej dit netværk. Chefer udefra kan give dig uvurderlige input i dit job.
* Du skal have mod til at sige nej – både til chefen, politikerne og de andre ledere.
* Forsøg at adskille privatlivet fra jobbet.
* Påtag dig administrative opgaver og vis dermed, at du evner at koordinere.
* En akademisk uddannelse styrker dig i rekrutteringsprocessen.
* Vær bevidst om prioriteringer i privatlivet. Afklar forventninger på forhånd. Hvor meget forventes det, at
du arbejder? Meld klart ud, at du gerne vil have jobbet. Du kan tilbyde sådan og sådan; men du kan ikke tilbyde at være her hver dag efter kl. 16.00. Hvis det er en moderne og fremsynet arbejdsplads – hvad
kommunerne skal være – bør det ikke være en begrænsning.
Statistikken kan ændres
I danske kommuner er der i dag følgende andel kvindelige
• kommunaldirektører 6,1 %*
• direktører eller direktionsmedlemmer 20,7 %*
• mellemledere 46 %**
• institutionsledere 63 %**
• medarbejdere 77 %**
• borgmestre 7,1 %***
• byrådsmedlemmer 27 %***
Tal fra *2008 **2005 ***2007
Denne bog og de rollemodeller, der her træder frem, kan være med til at ændre på denne statistik – det er ønskeligt, og det er muligt.
En artikel fra Harvard Business Review, 4. august 2008 fortæller om: How Female Stars Succeed in New Jobs. Det viser sig, at kvinder, der i forvejen er det artiklen kalder “Star performers” på Wall Street, klarer sig væsentlig bedre end deres mandlige kolleger efter et jobskifte. Artiklen fortæller hvorfor. Denne artikel var i øvrigt blandt de 20 mest populære artikler i Harvard Business Review 2008.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
