Kvindelige kandidater får mindre spalteplads

Ny undersøgelse viser, at mænd får mere medieomtale end kvinder, når de stiller op til Folketingsvalg – og forskellen vokser.
5. DEC 2019 12.08
TEMA: FV19

Kvindelige folketingskandidater fik mindre spalteplads i de landsdækkende aviser under valgkampen tidligere i år sammenlignet med de mandlige kandidater.

I den seneste valgperiode op til Folketingsvalget d. 5. juni i år optrådte kvinder samlet set i 32 pct. færre artikler end mænd. Den forskel er blevet markant større end ved det forrige valg i 2011, hvor kvindelige kandidater blev nævnt i 17 pct. færre artikler end mandlige.

Det viser en gennemgang af flere end 48.000 artikler i otte landsdækkende aviser som Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på Syddansk Universitet har lavet i samarbejde med Dansk Journalistforbund og Kvinfo.

- Det er et vigtigt område at være opmærksom på, for det betyder naturligvis meget, om man er repræsenteret og bliver set. Vi ved, at rollemodeller er vigtige for, hvilke køn der vælger hvilke karriere, og i politik ved vi, at omtale i høj grad er en vej til vælgerne, siger Henriette Laursen, der er direktør i Kvinfo.

Stadig skævere dækning trods flere kandidater
Undersøgelsens resultat viser, at medierne så at sige kopierer den forskel mellem køn, som eksisterer både på valglister og i Folketinget, hvor kvinder udgør omkring en tredjedel af kandidater og mandater.

Men forskellen i avisernes omtale af mandlige og kvindelige kandidater er øget, samtidig med at kvinders andel af det samlede kandidattal nåede op på 34 pct. ved valget i juni i år. Det er rekord og en ny stigning, efter at andelen dykkede fra valget i 2011 til valget i 2015.

- Det er overraskende, at kvinderne har fået markant mindre spalteplads ved det seneste valg til trods for, at antallet af kvindelige kandidater slog rekord i 2019 med 34,3 pct. af det samlede antal kandidater. Det er derfor gået den forkerte vej, siger Ralf Andersson, der er leder af Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU og medforfatter til undersøgelsen.

Positiv særbehandling vendt til tilbageslag
Op til valget i juni 2019 medvirkede en kandidat i snit i 6,9 artikler. Igen ligger mandlige kandidater højere end kvindelige: En mandlig kandidat medvirkede i gennemsnit i 7,2 artikler, mens en kvindelig kandidat kun medvirkede i 6,5 artikler.

Denne forskel er en markant forandring i forhold til tidligere, hvor kvindelige kandidater hver især blev omtalt flere gange end mandlige. I valgkampen i 2011 blev en kvindelig kandidat således nævnt i 14,8 artikler, mens en mandlig kandidat blev nævnt i 10,6 artikler. Situationen er modsat nu, om end forskellen ikke er helt så markant.

Undersøgelsen beskriver dette som et gender backlash, altså et tilbageslag i forhold til køn: Den underrepræsenterede gruppe – altså kvinder – har tidligere fået forholdsvis meget omtale, men denne positive særbehandling er ikke alene bremset op, den er forsvundet.

510 blev ikke nævnt
Mens nogle folketingskandidater får rigtig stor omtale, er der omvendt kandidater, der får meget lidt eller slet ingen omtale.

- Ud af de 900 kandidater i 2019 blev 510 kandidater slet ikke nævnt en eneste gang i artikler i de otte landsdækkende aviser, der indgår i vores undersøgelse. Flere af dem har dog sikkert været omtalt i regionale og lokale medier, siger Ralf Andersson fra SDU.

Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen mærkbar forskel på de forskellige avisers omtale af mandlige og kvindelige politikere, der stiller op til valget. Weekendavisen er den avis, der har omtalt relativt færre kvinder, mens forskellen er mindst i B.T.

Ikke mediernes skyld
Forskellen er dog ikke et udtryk for, at medierne diskriminerer, mener professor ved SDU Ulrik Kjær.

- Medierne er rigtig gode til at afspejle virkeligheden, de rapporterer fra. Og der er ikke den store forskel i omtale for den enkelte kandidat, siger han til Journalisten og tilføjer: 

- Undersøgelsen viser også, at medierne faktisk i 2011 og 2015 var ret flinke ved de få kvindelige folketingskandidater – her blev kvinderne i gennemsnit omtalt mere end mændene. Når kvinder får mindre samlet omtale, skyldes det i høj grad, at der er færre kvindelige kandidater, siger Ulrik Kjær.

esl

Se rapporten.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt