RANDERS: En kvinde oprindelig sigtet for et drab og tre drabsforsøg mod beboere på et plejehjem i Randers, skal forblive varetægtsfængslet. Varetægtsfængslingen forlænges yderligere fire uger frem til 6. juli, oplyser dommeren ved Retten i Randers onsdag middag.
Kvinden blev anholdt af Østjyllands Politi 14. marts efter en anmeldelse om mistænkelige indlæggelser på sygehuset i Randers. Ifølge sigtelsen skal kvinden have givet plejehjemsbeboerne præparaterne Baclofen, Diazepam og Mirtazapin. Det skete ifølge sigtelsen ”uden lægelig ordinering eller lægefaglig begrundelse”. Ifølge sigtelsen er det en medvirkende årsag til, at en ældre kvinde afgik ved døden, og at en anden ældre kvinde og to ældre mænd blev indlagt stærkt svækkede.
Den plejehjemsansattes fortsatte varetægtsfængsling sker på grundlag af en mistanke om, at hun har overtrådt straffelovens paragraf 245, der tale om "groft legemsangreb". Retten har således ikke fundet begrundet mistanke om, at kvinden er skyldig i drab. Hun nægter sig skyldig.
Ritzau / cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.