MORSØ: Når børn møder skolesystemet, skal kunst og kultur være en synlig del af hverdagen, fordi det har indflydelse på børnenes dannelse, indlæring og trivsel. Det betyder blandt andet, at der skal være balance mellem matematiske, sproglige og kunstneriske fag på skoleskemaet.
Ifølge professor Lars Geer Hammershøj er børnenes dannelse afhængig af mødet med kunst og kultur, fordi skolesystemet skal uddanne og forberede børnene til at 'fungere og arbejde i samfundet og at være menneske - fx i arbejdsstyrken'.
- Det handler om at blive menneske sammen med andre mennesker, og det er endnu vigtigere i dag med forskellige individualiseringsprocesser, et arbejdsmarked, der ændrer sig, og mange flere faktorer, sagde han under debatten 'Børns ret til kunst og kultur' på Kulturmødet Mors.
Det betyder ikke, at fx matematiske fag skal nedprioriteres på skoleskemaet, for niveauet i dem vil naturligt højnes, hvis børnene får flere kunstneriske fag på skemaet, lyder det. Det handler altså om at skabe en balance, men først skal der fokus på hvorfor og hvordan, vi implementerer kunst og kultur i skolen.
- Først skal vi forklare til både landspolitikere og lokale politikere, at dannelse er centralt for uddannelse, lyder det fra Lars Geer Hammershøj.
Skolereformen har forstyrret balancen
Ifølge formand for skolelederne Claus Hjortshøj, sætter skolereformen en stopper for en udvikling mod at integrere kunst og kultur i børnenes hverdag.
Fx skal skoledagen afrapporteres med 100 pct. gennemførelse og fagdækningen skal være 95 pct. i alle fag, og derfor er det for skolelederne strukturen og dens indsnævring, der gør, at lysten til at tilbyde flere kunstneriske projekter og tiltag i skolen, svinder ind.
- Det betyder, at skolelederne skal 'snyde på vægten' for at få skabt balance. Der er med skolereformen kommet for meget fokus på den ene side, der kan måles og kontrolleres. Det kan den anden side bare ikke, siger han, men henvisning til de kreative fag og projekter, som kunst og kultur kan handle om.
Også pædagog og byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune Jane Grøn (S) siger, at det er svært at implementere kunstneriske tiltag med skolereformen, 'som vi ved fra hverdagen i kommunerne':
- Vi skal have mere kultur og kunst ind i undervisningen og hverdagen, og det kan vi kun gøre ved at samarbejde med kunstnere. I Mariagerfjord har vi stort samarbejde mellem daginstitutioner og kulturtilbud med fx kulturkoordinatorer ude på alle skolerne, siger hun.
'Sæt lærerne fri'
Professor Lene Tanggaard påpeger, at det er nødvendigt at slippe lærernes restriktioner og tildele dem mere ansvar, hvis der skal være mere kunst og kultur i skolesystemet:
- Vi skal stole på lærernes kompetence i stedet for at sætte restriktioner på. De efterspørger mere frihed til at involvere børnene og at få lov til at tage mere ansvar, siger hun.
Samtidig skal lærere og pædagoger i højere grad efter- og videreuddannes, fordi det løbende kræver mere end basisuddannelse, når man skal lære kunst og kultur fra sig, lyder det.
- Fx er musik ikke kun noget, børn skal have 15 minutter en eftermiddag, hvor priviligerede forældre har tid, midler og overskud til at køre dem til musikundervisning, siger hun.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
