Kun hver tredje kommune har tredages nødberedskab for sårbare borgere

Siden forsvarsministeren i juni sagde, at danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i tilfælde af en krisesituation, har flere fyldt depoterne med konserves, vand og powerbanks.

Situationen er imidlertid en anden for sårbare borgere i landets kommuner. 

I en rundspørge foretaget af DK Nyt er det kun 34 ud af 82 kommuner, der svarer, at de har en plan for indkøb, så beboere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder kan klare sig i tre dage i tilfælde af en krisesituation.

I kommunernes svar på rundspørgen fremgår det, at flere kommuner, som har svaret nej til at have en færdig plan, har en delvis plan eller en plan undervejs.

Blandt kommunerne, som har svaret ja, er det i nogle tilfælde uklart, om der er tale om en helt færdig plan.

Kommunen "fægter i blinde"

En af de kommuner, der ikke har etableret et nødberedskab til sine sårbare borgere, er Hørsholm. 

Og det er der en helt særlig grund til.

- Vi ved jo faktisk slet ikke, om vi skal have ændret vores beredskabsplan for vores sårbare borgere, da der ikke er nogen officiel udmelding endnu, siger velfærds- og kulturdirektør Jan Ramanathan Dehn til DK Nyt. 

Han fortæller, at Hørsholm Kommune ad flere omgange har kontaktet de relevante myndigheder - herunder KL, Styrelsen for Samfundssikkerhed og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - og efterspurgt en fælles national rammesætning for opgaven. 

- Men vi har stadig et svar til gode, siger Jan Ramanathan Dehn.

Han kalder det “ulogisk”, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i juni var ude at sige, at borgere skal kunne klare sig i tre døgn under en krise, uden efterfølgende at forholde sig til, hvordan kommunerne skal tage sig af deres sårbare borgere. 

- Normalt sætter staten nogle rammer, som kommunerne skal operere inden for. Det er i hvert fald den klassiske arbejdsfordeling, men det har ikke været tilfældet her. Vi har snart ventet i ni måneder, og det er grundlæggende meget svært for mig at forstå, siger han. 

I et mailsvar til DK Nyt skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, at det er de enkelte ministre, der inden for deres område skal planlægge vejledende retningslinjer for regionerne og kommunernes beredskabsplanlægning. Det er kommunerne, der har ansvar for at udforme de konkrete planer: 

"Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er sammen med bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet i dialog med KL for at se på behovet for at understøtte kommunernes beredskabsplanlægning yderligere, herunder i forhold til om der er behov for f.eks. sektorspecifik rådgivning. Der skal med andre ord yderligere fokus på at sikre, at der er taget højde for alle samfundsgrupper i de planer, der træder i kraft ved kriser og katastrofer," lyder det videre. 

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) håber, at kommunerne vil skele til hinanden.

- Jeg håber, at de kommuner, som ikke er så langt endnu, tager inspiration fra nogle af de kommuner, som er godt i gang og ser på, hvordan de bedst løfter niveauet i deres kommune, siger han til DK Nyt. 

Moralsk eller juridisk ansvar?

I Hørsholm har man allerede orienteret sig i beredskabsplanerne på tværs af kommunegrænserne. Men selvom kommunen har sat gang i arbejdet med at lave mindre depoter med vand og mad, erkender velfærds- og kulturdirektøren, at de fortsat er “relativt uforberedte”.

- Vi fægter i blinde, og vi er endnu ikke gearet til at kunne klare et helt plejehjem i tre døgn. Hvis der ikke snart kommer en national udmelding, går vi selv i gang, da vi har nogle borgere, der ikke kan klare sig selv, siger han.

Har I ikke et ansvar uanset hvad? 

- Vi har i hvert fald et moralsk ansvar, men jeg ved ikke, om vi har det fulde ansvar, herunder det juridiske ansvar, medmindre vi har værgemålet. Jeg ved ikke, hvor grænserne går mellem beredskabsmyndighedernes, kommunens og borgerens individuelle ansvar. 

Netop fordi nogle kommuner ikke er nået særligt langt med deres beredskabsplaner for sårbare borgere, mener beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V), at det er vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for anbefalinger kommunerne har: 

- Som jeres undersøgelse viser, har kommunerne valgt at gribe opgaven forskelligt an. Flere kommuner er allerede godt i gang med at indkøbe fødevarer, sikre vand, nødgeneratorer og andre kritiske fornødenheder til fx plejehjem og bosteder, for at sikre ældre og sårbare borgere i en krisesituation. Og så er der nogle kommuner, som ikke er nået så langt, siger ministeren og fortsætter:

- Derfor er det vigtigt at få afsøgt, hvad det er for nogle behov for eksempelvis anbefalinger eller rådgivning, kommunerne har. De danske kommuner er forskellige, og derfor er det vigtigt ikke at stille forhastede krav, som giver mening for nogle kommuner, men ikke for andre. Når det er sagt, er vi i fuld gang. Og jeg er ikke i tvivl om, at vi skal se på, hvordan vi bedst understøtter kommunerne i at være forberedt til eventuelle kriser. 

Spørger man forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg er det "et rigtigt dårligt tegn", at der er så stor forskel på, hvordan kommunerne griber opgaven an:

- Serviceniveauet under en krise bør ikke afhænge af, hvor i landet du bor, siger han til DK Nyt og supplerer:

- Og det er en konsekvens af fravær af nationale retningslinjer. I praksis betyder det, at kommunens forvaltning og de folkevalgte politikere inden for et budget aktivt skal vælge, om fx et bosted skal have en generator. Dermed kommer beredskabet i direkte konkurrence med andre ting, og der taber beredskabet tit. 

KL og kommuner i fælles front 

Jan Ramanathan Dehn er ikke den eneste, der efterlyser retningslinjer og klarhed fra centralt hold. Af rundspørgen fremgår det, at 21 kommuner ligeledes afventer fælles, nationale anbefalinger. 

I KL mener formand for klima- og miljøudvalget Johannes Lundsfryd Jensen (S) tilsvarende, at “der er brug for en klar national udmelding om trusselsbilledet i Danmark”. 

I en mail til DK Nyt skriver han, at KL rigtig gerne vil “i dialog med regeringen om, hvilket trusselsniveau kommunerne skal kunne håndtere. På den måde sikrer vi, at vi i alle landets kommuner får klar besked på, hvordan man skal forberede sig på en stor krise."

Torsten Schack Pedersen oplyser til DK Nyt, at ministeriet sammen med KL og Social- og Boligministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ældreministeriet er i gang med at se på, hvordan hans eget ministerie mere konkret kan styrke rådgivning og vejledningen til kommunerne.