Færre end hver femte dansker kender en kontanthjælpsmodtager, og det går hårdt ud over opbakningen til kontanthjælpen. Samme mønster ses i vores forhold til førtidspensionister og førtidspensionen, viser ny, opsigtsvækkende undersøgelse.
Alle kender kontanthjælpsmodtageren Carina, der i de seneste måneder har spillet hovedrollen i den oppiskede debat om fattigdom. Men i virkelighedens Danmark er det de færreste, der er tæt på en kontanthjælpsmodtager - eller for den sags skyld en dagpengemodtager eller en førtidspensionist, skriver A4.
Det viser en ny, opsigtsvækkende undersøgelse, der både afslører, at danskerne lever i skarpt opdelte sociale ghettoer, og at vores vilje til at støtte med høje eller lave ydelser er helt afhængig af, om vi kender modtagerne eller ej.
I undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.134 danskere, oplyser kun 19 pct., at de kender en kontanthjælpsmodtager i enten deres nærmeste familie eller venskabskreds. Og blandt de danskere, der kender en kontanthjælpsmodtager, er der dobbelt så mange, der mener, at ydelsen er for lav som blandt det store flertal, der ikke plejer omgang med en dansker på kontanthjælp.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.