DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Kulturliv får fondsstøtte under corona
Aros byder på kunstdebat live og digitalt.
Foto: Ole Hein Pedersen

Kulturliv får fondsstøtte under corona

15 kulturinstitutioner har fået støtte af Realdania til aktiviteter i en hverdag dikteret af corona. Flere oplevelsesformater afvikles digitalt.

Der er både oplevelser med musik, arkitektur, kunst, bygningskultur og historie at vælge i mellem, når 15 Realdania-støttede kulturinstitutioner byder indenfor i byer og på landet i hele Danmark. Nogle udvider åbningstiden i november og december, andre afvikler arrangementer, når det er muligt i løbet af 2021, oplyser fonden.

I Game streetmekka landet over er der fredagsaktiviteter med gadekultur som omdrejningspunkt. Ledreborg Gods ved Lejre åbner slotsparken om aftenen med spændende lyssætning.

Naturkraft i Ringkøbing afvikler særlige "Tusmørkedage" i den store arena for naturens kræfter – og på Dansk Arkitektur Center i København er der i november fuldt fokus på aktiviteter i børnehøjde. Anexet, Lundsgaard Gods ved Kerteminde giver gratis adgang for personer med funktionsnedsættelse og deres ledsagere til koncerter frem til maj 2021.

Maltfabrikken i Ebeltoft vil udvikle en ny dramatiseret rundvisningsform – planen er at gøre den virtuel, så de kan byde flere – også internationale – gæster indenfor. Aros Kunstmuseum i Aarhus byder i 2021 på kunstdebat både live og digitalt – og på Utzon Center i Aalborg vil man i en ny podcastserie sætte fokus på kendskabet til de arkitekturoplevelser, centret rummer. 

Øvrige kulturinstitutioner, der har fået støtte, er: Glasmuseet i Ebeltoft, Roskilde Kloster, Spøttrup Borg, Musikkens Hus, Dronninglund Kunstcenter, Louisiana og Søby Brunkulsmuseum. 

ka