Miljøstyrelsen har derfor udsendt en skrivelse til regionerne for at præcisere arbejdsdelingen. Men det har ifølge de kommunale chefer med ansvar på området i stedet skabt uklarhed om hvordan opgavefordelingen er.
- Det må betegnes som en kortsigtet lappeløsning, hvis Miljøstyrelsens såkaldte præcisering af opgavefordelingen følges. Det giver ikke mening at overlade en del af opgaven til Regionerne, når der efter KTC´s opfattelse ikke er hjemmel til dette i loven, siger formanden for KTCs faggruppe for Miljø og Grundvand, Ntur og Miljøchef Christian Madsen, Gentofte Kommune.
God borgerservice
- Der er rigtigt mange gode grunde til at opgaven er placeret og fortsat bør ligge hos kommunerne. Helt grundlæggende handler det om god borgerservice og løsning af opgaven tæt på borgerne, som var et helt centralt element i kommunalreformen, siger Christian Madsen.
- Samtidigt er jordforureningsopgaverne meget tæt forbundet med andre opgaver som kommunerne løser – byggesager, miljøsager og sager efter planloven. Så arbejdsdelingen understøtter også en helhedsorienteret opgaveløsning, der netop er en forudsætning for en smidig og god service over for borgere og virksomheder.
- Kommunerne har viden og ekspertise på jordforureningsområdet, rutiner i løsning af opgaven, gode samarbejdsrelationer til regionerne og har brugt penge på efteruddannelse. Alt sammen ting, der har krævet ressourcer, og som det vil være meget ærgerligt at miste igen. Samlet set er det derfor rigtigt at kommunerne fastholder opgaven, siger Christian Madsen.
Kommunalreform og ansvarsfordelingen
I forbindelse med kommunalreformen var Folketinget delt i spørgsmålet om placering af miljøopgaverne. Oppositionen og flere interesseorganisationer forsøgte at skabe tvivl om, hvorvidt kommunerne ville være i stand til at løfte miljøopgaverne. Den diskussion ønsker kommunerne ikke at genåbne.
- Nogle kommuner har været pressede af den store aktivitet på byggeområdet og det har selvfølgelig også haft betydning for antallet af jordforureningssager, siger KTC-formand Mikael Jentsch.
- Dermed er det blevet synligt, at de ressourcer vi fik til opgaven var yderst begrænsede. Men det ændrer ikke ved, at jordforurening er en kommunal kerneopgave på miljøområdet, som kommunerne tager alvorligt og løfter kompetent og professionelt. Det handler om god service over for vores virksomheder og borgere, siger Mikael Jentsch.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.