Krydstogtskibe har grønt lys til at forurene i kommunale havne
Flere lande og udenlandske havne har indført forbud mod brugen af åbne scrubbere. To organisationer savner dansk forbud. Her er det Københavns Nordhavn.
Foto: Jens Dresling, Ritzau Scanpix

Krydstogtskibe har grønt lys til at forurene i kommunale havne

Danske Havne er bekymrede for manglende lovgivning - to miljøorganisationer ønsker forbud.

Intet forhindrer krydstogtskibe i at skylle svovl, sod og tungmetaller ud i havne og i danske farvande. Danmark mangler lovgning, som forbyder skibe at ‘skrubbe’ skorstenen ren, skriver Kommunen.dk

For at skåne luften og overholde internationale krav bruger flere skibe en ‘åben scrubber’, der er en teknisk løsning, som renser røgen i skorstenen. Men forureningen ender i stedet i vandet, når skibene har motoren tændt, og røgen bliver renset og derefter skyllet ud i havet eller havnen.

Organisationen Danske Havne, der repræsenterer både private og kommunalt ejede havne, mener, at myndighederne burde give lov til, at havnene ud fra et forsigtighedsprincip kan indføre forbud, mens Kåre Press-Kristensen, der er seniorrådgiver i det Rådet for Grøn Omstilling, mener, at Danmark burde skride til decideret forbud.

- Hvis vi vil have et godt havmiljø, så skal vi jo ikke udlede forurening i havnene og havet. Langvarig påvirkning af de stoffer, der udledes, kan skade økosystemerne. Det er netop derfor, at man har EU’s vandrammedirektiv. Det skal også opfyldes ved krydstogthavne, siger han.

Læs hele historien i Kommunen.dk.

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev