
Pr. 1. oktober sætter 42-årige Mickael Bech sig i direktørstolen i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Det oplyser KORA og Social- og Indenrigsministeriet.
Han kommer fra en stilling som leder af Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi ved Syddansk Universitet. Tidligere har han bl.a. været leder af det sundhedsøkonomiske forskningscenter COHERE samt leder af en analyseafdeling på Odense Universitetshospital. KORAs bestyrelsesformand, professor i økonomi Nina Smith, er glad for at kunne præsentere Mickael Bech som ny direktør:
- Mickael Bech har en stærk forskningsfaglig profil og en betydelig ledelsesmæssig erfaring. Samtidig har han et stort netværk i den offentlige sektor, især i sundhedssektoren. Det betyder, at han er særdeles godt klædt på til at videreføre og styrke KORAs profil og sikre, at KORA også i fremtiden er et institut, der laver analyser og forskning af høj kvalitet, som samtidig kan bruges i praksis i kommuner og regioner, siger Nina Smith.
Mickael Bech overtager direktørposten efter Jan Rose Skaksen, som er gået til en stilling som forskningschef i RockwoolFonden.
Nogle af Mickael Bechs tidligere lederjob:
- Institutleder på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet
- Leder af COHERE, Centre of Health Economics Research, Syddansk Universitet
- Leder af analyse - og forskningsafdeling på Odense Universitetshospital
- Omfattende forskningsproduktion. Har bl.a. forsket i styringsmekanismer, borgerinddragelse og interventioner på sundhedsområdet.
En række af hans tillidsposter og undervisningsopgaver.
- Underviser på flere masteruddannelser i økonomistyring i den offentlige sektor samt i opbygning af evidensbaseret viden
- Medlem af Diabetesforeningens Forebyggelsesråd
- Medlem af det finske strategiske forskningsråds programkomité med fokus på social og sundhedsmæssig ulighed
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.